Forløb på Skolelandbruget

Nedenstående forløb er designet, så alle målgrupper kan være med. Har du ønsker om andre spændene emner, så lad os endelig høre fra dig, da vi sagtens kan skræddersy forløb til lige præcis dit emne.

  • Menneskets anatomi i en kanin eller and

    Hvordan er det lige et hjerte ser ud? Er det hjerteformet eller er det bare noget man tegner?

    Er lungerne en hul ballon? Eller er der mere i lungerne end man tror?

    Og hvor mange forskellige tarme har vi egentlig?

    Dette og mange andre spørgsmål giver vi svar på, når vi sammen med elever åbner op for motoren på en kanin eller en and.

    Vi drager paralleller til vores egen krop og får begreber som rensningsorgan og hjertekamre sat op på nogle huskeknager. Derudover vil der blive snakket om etik over for det døde dyr og hvordan man behandler det med respekt i videnskabens navn.

    Ænderne er skudt på forhånd af jægere og det er valgfrit om man vil se aflivningen af kaninen (med boltpistol). Men alle elever vil få mulighed for at stikke fingrene i dyret og undersøge på livet løs.

    Efter parteringen og obduktionen af dyret, vil det parterede kød, som eleverne selv har skåret ud, blive tilberedt over bål til smagsprøvning.

    Både forløbet med and og kanin kan udvides til at være et heldagsforløb, hvor der efter obduktionen vil blive lavet mad over bål med andre fødevarer og derved skabe fornemmelsen af et helt måltid.

    Vores erfaring fortæller os, at elever der i starten er meget tilbageholdende med tiden finder sig mere til rette undervejs i forløbet. Nysgerrigheden vinder og fingrene begynder at udforske det uvisse.

    Mange elever får rykket deres grænser. Nogle mere end andre. På Skolelandbruget er det tilladt at bruge ”den pædagogiske bagdør”. Det vil sige at man gerne må trække sig lidt, indtil man er klar til at træde frem igen. Ingen vil blive presset ud i noget de ikke har lyst til at se eller røre ved, men nysgerrighedens øjne får stadig lov at finde vej frem til det åbne dyr. På denne måde vil oplevelsen hæfte sig på de rigtige læringsknager og de vil forhåbentlig have fået en oplevelse for livet.

    Varighed:

    • Obduktionsforløbet varer ca. 3 timer inkl. Pauser.
    • Heldagsforløbet varer ca. 5 timer inkl. Pauser.

    Målgruppe:

    • 6-18 år.

    Årstid:

    • Hele året rundt
  • Insektsafari

    Dette forløb kan vi tilbyde både på Skolelandbruget, i Økohaverne, Hjortøgaard, i børnehaver, væk fra jeres matriklen og på din skole. Alle forløb bliver tilpasset målgruppe og geografisk område.

     

    Man behøver ikke tage til de varme lande for at gå på safari. Her hjemme i den danske natur er der massevis af fantastiske dyr at studere.

    I Skolelandbrugets lokalområde er der mulighed for at sætte kartoffelfælder op, gå på jagt med insektnet og undersøge det flyvende insektliv i luften.

     

    Hvis forløbet foregår i Skolelandbrugets lokalområde, vil vi dagene før et forløb blandt andet udlægge kartoffelfælder som små løbende kryb vil blive tiltrukket af. Disse fælder vil blive studeret af eleverne i samråd med voksne og den lille håndbog for kryb og kravl.

    Denne opgave kan også være en optakt og en forberedelse i selv at gøre i jeres lokalområde.

    Børnenes opgave er at lære at observere, være nysgerrig og have en undersøgende tilgang til opgaven.

    Dyrene vi finder vil blive kategoriseret i plenum med hjælp fra bestemmelsesdug og insektbøger.

     

     

    ”Hov der var en bi”… Men hvilken bi? "Se der er en bille"... Men hvilken bille? Det sidste spørgsmål glemmer vi nogle gange at stille os selv. Men dem stiller vi nu. Vi vil, sammen med børnene, finde ud af hvad det egentlig er for nogle insekter der er i børnenes lokalområder.

    Næsehornsbillelarver

    Dette er med til at skabe en opmærksomhed på biodiversiteten, give børnene en naturforståelse og lære dem at passe på det der er i naturen, fordi der er dyr der lever af og i den.

     

    Når insekter er blevet indsamlet og studeret, kan man gå over til at bruge Mikroforker metoden, der skaber en fordybelse af det udvalgte dyr. Dette er med til at skabe en endnu større forståelse og nysgerrighed for dyret og dets evner. ”Hvad kan dyret, hvorfor kan den det, hvorfor gør den det, hvordan gør den det?” og mange andre hv-spørgsmål presser sig på, helt naturligt.

  • Bonde for en dag

    Med 'Bonde for en dag' er det vigtigste at barnet får mulighed for at få fysisk kontakt med dyret hvis lysten er der fra barnets side.

    Besøget handler om at opleve dyret og hvad det kræver at passe et dyr på en bondegård.

    På Skolelandbruget har vi udviklet et basiskoncept, hvor det primært handler om at fodre og opleve dyrene.

    Derudover har vi også 'Bonde for en dag', der er tilpasset lige præcis det emne, der arbejder med hjemme. Det kunne fx være Afrikas dyr sammenlignet med vores egne danske eller Konventionelle vs. Økologiske producenter. Så længe omhandler agerbrug eller dyr, kan vi udvikle et forløb der passerer til jer.

    Basis 'Bonde for en dag':

    På skolelandbruget vil jeg blive mødt af en formidler. Disse midler vil med indlevelse fortælle om dyrene på gården. Er der sket nye ting hos nogle af dem? Nogle kan være blevet bedækket, fået unger eller står til at blive slagtet.

    Klassen- eller børnehavegruppen bliver inddelt i mindre hold. På hvert hold medfølger en voksen.

    En informationstavle om dyret bliver udleveret og den voksne gennemgår sammen med børnene, hvad dagens opgaver går ud på. Her står ogsaa hvilke redskaber og foder der skal bruges til at passe dyret.

    Gruppen gør klar til at gå op til dyret med alt der skal med af foder og hø og halm.

    Her bliver dyret passet jf. pasningsvejledningen og her vil oplevelserne få lov at strømme ind i hukommelsen.

     

    Inde hos dyret vil det oftest være muligt at få kontakt med fysisk berøring. Vores mange sanser kommer i spil, ved blandt andet at føle på pelsen og lugte til de lugte der er ved dyret og dets omgivelser.

    Når man er på 'Bonde for en dag' vil der være en masse praktiske gøremål forbundet med pasningen af ​​dyrene. Her kommer hele kroppen i spil, når der blandt andet skal muges ud og bæres vandkander. Derudover vil det være muligt for nogen at udfordre deres grænser en smule eller meget.

    Der vil igennem udførelsen af ​​arbejdet være fokus på samarbejde i gruppen og at børnene forhåbentlig får ny viden med hjem, som de måske ikke havde da de kom.

    Desuden får man duften af ​​den friske og luft og en snært af bondegård med hjem.

     

    Det er flere gange bevist at børn lærer bedst igennem egne erfaringer. Learning by doing (af John Dewey) er et koncept vi vægter højt på Skolelandbruget og i Økohaverne i Furesø. Og med dette forløb får børnene virkelig lov at lave hands-on erfaringer.

     

    Varieret:

    Forløbet varer i 2 timer uden pauser.

     

    Praktisk info:

    Det er vigtigt at klæde sig praktisk på, især praktisk fodtøj er nødvendigt.

    Det kan være en god idé at medbringe ekstra voksne til det almindelige forløb, da der gerne skal være en voksen i hvert hold.

    Målgruppe:

    Alle.

    Årstid:

    Hele året

  • Vild mad

    Kan man spise en urt? Hvordan kan man spise den?
    Har man altid brugt urter? Hvad har man brugt dem til?
    Hvis man skal på fin restaurant får man ofte mad med vilde urter.
    Kom og prøv det sammen med os!
    Bevæbnet med en app som hedder ”Vild mad” går vi sammen ud og bliver guidet til at finde udvalgte urter, som er nemme at finde, sanke og bruge som råvarer i din mad. Efter høsten tilbereder vi en lille smagsprøve af urterne.
    I Norden har man tidligere brugt mange forskellige urter i madlavningen. Nu er interessen for urterne kommet tilbage. I de senere år er flere og flere nemlig blevet interesserede i at bruge vilde urter i maden. Mange restauranter sælger sig selv på at inddrage vilde urter. Noma, som kåret som verdens bedste restaurant, har været med til at udarbejde den app, vi bruger.

    Vidste du, at det er en gammel tradition at lave syvkål, når de første vilde urter spirer frem? Så samlede folk spiselige vilde urter, og kogte dem med den sidste kål til den vitaminrige syvkål.


    Hvis vi alle er med til at skabe og bevare en høj biodiversitet, så vil flere spiselige planter være tilgængelige.
    Gennem at arbejde med spiselige vilde urter opnår vi større forståelse for samspillet mellem mad og natur, og vi skaber rum for udvikling af maddannelse.

  • Vær et dyr for en dag

    Mus – Kanin – Gris

    Kom ud på Skolelandbruget og vær et dyr for en dag

    Besøget handler om at børnene gennem leg, historiefortælling og interaktion med dyret, får en dybere forståelse for netop det enkelte dyr, dettes historie og den generelle pasning.

    For at skabe en forståelse for de forskellige arter, har vi skabt et forløb der formidler dyret således at børn ikke blot ser dem som; flæskestegen i køleboksen, musen i en fælde eller en kanin der bliver trukket op af en hat.

    I forløbet indgår information til børnene om det valgte dyr, (udklædning), historie om dyret, leg med brug af sanserne og en afsluttende evaluering.

    Holdet opdeles i mindre grupper og lærere/pædagoger, fungere som hjælp og understøtter formidlingen af det valgte dyr.

    • Forløbet varer ca. 2 timer (10:00 – 12:00)
    • Der indregnes to pauser (10-mad og frokost)
    • Påklædning: efter vejret og til fribevægelse
    • (med forbehold, for ændringer i tidsplan, m.m. – ifølge den-døde-mus-princippet)

    Vi stiller en formidler til rådighed, som tovholder på forløbet, samt at vores talenter i nogle tilfælde også vil indgå i dagens forløb. Derudover sørger vi også for udklædningen til børnene.

  • Bier, bestøvning og honning

    Dette er et forløb hvor børnene vil få mulighed for at komme helt tæt på vores små uundværlige venner.

    Hvis forholdene er til det, vil det være muligt at iføre sig bidragter og komme med ind ved siden af staderne.

    Med dette forløb er der fokus på honningbien og hvordan vi holder den som husdyr. Det er også muligt at få et udvidet forløb der mere handler om de vilde bier og om biodiversitet.

    Vi vil sammen med børnene snakke om biens korte men utrolig flittige liv for at skaffe pollen og nektar til bistadet.

    Vi vil gennemgå biens mange arbejdsprocesser og tale om forskellen på hhv dronning, done og arbejderbi og hvad hver har af funktioner.

    Alt efter målgruppe, vil diverse aktiviteter blive tilpasset.

    I dette forløb er der både udviklet historiefortælling og diverse bi-lege for at illustrere biens liv.

    Det er vigtig at få en forståelse af, at honningbierne er utrolig vigtige for at vores planter kan blive ved med at reproducere sig selv. Samtidig vil der også blive lagt vægt på at der også findes mange andre bestøvende insekter og vilde bier. Herunder nævnes der også vigtigheden i biodiversitet og funktionen af denne.

    Med de inddragende aktiviteter får man brugt sin krop og sin fantasi til hvordan man kan kommunikere uden at bruge ord.

    Med biforløbet vil vigtigheden af biodiversiteten blive fremhævet og på den måde give eleverne en større forudsætning for, at passe bedre på vores natur og skabe en bedre biodiversitet.

     

    Varighed

    • 2 timer

    Praktisk info

    • Praktisk tøj
    • Penalhus, måske der skal tegnes lidt hvis det ønskes
    • Er man allergisk, hav selv antihistamin med

    Målgruppe

    • Alle

    Årstid

    • Maj til September
  • Malke og mejeri forløb

    Hvor kommer mælken fra og hvad kan man bruge den til?

    Hvor kommer mælken egentlig fra?
    Hvordan malker man en ged/ko? - med hånden? - en maskine?
    Hvorfor er der kun mælk i en ko der har fået en kalv eller en kvinde der har fået et barn.
    Hvor mange ting kan man producere ud af mælk?

    • pasteuriseret mælk
    • frisk ost
    • yoghurt
    • smør

    Hvilke processer sætter gang i forvandlingen fra mælk og til andre produkter?
    Vi følger så godt vi kan mælken fra den forlader patten og til vi står med udvalgte mælkeprodukter. Så vi malker f.eks koen ved at pasteuriserer mælken, slynger den og derfra laver de produkter som tiden tillader.

    Vi har på bondegården nogle dyr som kan bruges til at malke på. Vi har får, geder og køer som vi forsøger at få drægtige, dels for at f liv og kød på gården, men også for at vi kan tage mælk fra dyrene, mens de giver mælk til deres afkom.
    Mælken gør vi klar ved at pasteurisere mælken og derefter køle den ned, mens denne proces forløber tilser vi dyrene og passer dem.
    Når mælken er klar sætter vi de processer i gang som skal give os udvalgte produkter. Fløde (kun fra koen), fetaost og yoghurt

    Gennem praksisnær læringsforløb lægger vi op til at det bliver nemmer forståeligt at forstå kemiske processer. Dette vil give dig som lærer en mulighed for i læringsrummet på skolen at følge op.

    Vi præsenterer et fag som mejeristen agerer i og som lige nu er et attraktivt erhverv i den udvikling fødevarer i Danmark gennemgår.
    Det giver også en forståelse af hvordan gode fødevarer tilvejebringes.
    Bæredygtig fødevare produktion diskuteres undervejs.

    Vi oplever på bondegården, at det at malke et dyr kan være grænseoverskridende for nogle elever, men de overvinder som reglen barrieren. Det bliver til gengæld en kæmpe oplevelse som printer sig ind for evigt. Ikke mange i nutids Danmark har prøvet at malke, men i Furesø Kommune er det ved at være en ting som mange har prøvet og været fascineret af.

    Varighed:

    • Malkeforløbet og udmugning m.m. varer ca. 4 timer inkl. Pauser.
    • Et kort besøg dagen efter for at hente produkterne som f.eks. yoghurt og fetaost vil være godt. Så et morgenmøde hvor man spiser yoghurt og skærer feta ud til en bøtte som tages med til skolen er godt.

    Målgruppe:

    • 6-18 år
    • Tilvirkning af ost og yoghurt overbygning

    Årstid:

    1 mdr. efter læmning og kælvning ca. maj måned og frem til sommerferien

    Fag
    Hjemkundskab, Kemi, fysik, biologi

  • Klæk i klassen

    "Hvor svært kan det være at passe et dyr!" Det finder du først ud af når du har prøvet det.

    I dette tilfælde får eleverne, i små hold, mulighed for at have deres egen kylling, fra den bliver sat i maskinen som æg, til den skal slagtes og spises.

    Eleverne lærer hvad det vil sige at skulle tage varer på et lille levende væsen. De bliver pludselig primær-forsørgeren og får et ansvar. 

    I hele processen skal der måles og vejes, både kyllingen og det foder den får kan vejes. Der skal skrives og læses om høns, kyllinger og haner. Der kan laves digte og der kan læses op på historien omkring hønsenes historie. Der er ikke grænser for hvad hønen kan blive centrum for.

    Når æggene er klækket bor de den første tid i klassen på aviser i et aflukke. Eleverne følger kyllingerne og reflektere over kyllinger i bur, som skrabe og fritgående. Eleverne bygger ”hønsefræsere” på Bondegården og kyllingerne flyttes til gården når det er hensigtsmæssigt i forhold til vækst og møg.
    Eleverne tilser hønsene jævnligt når de er på gården. Der sluttes med ”Store hønsedag” på gården, med konkurrencer, højtlæsning og madlavning lavet på kyllingerne.

    I samarbejde med en formidler på Skolelandbruget, ligges der en plan for hvornår formidleren skal deltage i aktiviteter i klassen. Det vil blandt andet være når æggene skal ligges i maskinen, når de klækker og/eller de skal tages ud af maskinen. Derudover vil der være noget opfølgende formidling dagene efter klækningen. 

     

    Det bliver ikke meget mere Hands-on end dette. 

    Alle fag kan inddrages, der er natur- og dyreforståelse og dannelse involveret hele vejen igennem.

    Fag som:

    • Håndværk og design
    • Historie
    • Matematik
    • Dansk
    • Natur og teknologi

    Er bare nogle af de fag man kan inddrage.

     

    Målgruppen er fra 3. - 7. klasse

    Det anbefales at man starter med projektet kort tid efter nytår eller så snart befrugtede æg fra kødhøns kan skaffes, da hønsene gerne skal have en vis størrelse inden de bliver slagtet i sensommeren.

  • I jagtens tegn

    Dette jagtforløb kan både gennemføres som 3 individuelle forløb, men giver mening af afholde som et samlet forløb over flere dage.

    Forløb 1 - Tidens våben og jagt historie

    Få indblik i hvilke våben man har brugt igennem tiden og byg/snit dit eget våben. Test det af på skydeskiverne. Hvor præcist kan du ramme og hvor langt kan du kaste? Disse færdigheder er vigtige som jæger hvis man vil have mad på bordet.

    Derudover vil vi snakke om de jagtformer man brugte op igennem tiden. Men vil ligge vægt på blandt andet Parforce jagt, som foregik i stor stil her i Furesø kommune. Alle de stjernestier vi har i vores skove er de områder hvor kongen dyrkede sin hobby - jagt. Som bestod i at hunde og ryttere drev hjorten til udmattelse. Kongen der havde siddet på sin hest i midten af stjernen og holdt øje med jagten på afstand, blev hentet til nedfaldsstedet, så han kunne stikke hjorten med sin parforce dolk.

     

    Forløb 2 - Mini jagttegnskursus

    Hvilke evner skal du have for at kunne nedlægge et dyr i dag. Hvilke regler er der for at måtte være jæger. Hvornår er jagtsæsonen egentlig, må man skyde alle dyr hele året?

    På dette forløb får eleverne mulighed for at øve sig i at skyde til måls efter skydeskiver.

    Vi skal kunne afstandsbedømme og vi skal lære at være helt stille. For når vi sniger os ind på byttet skal den jo helst ikke hverken høre eller se os.

     

    Forløb 3 - Vild mad med vilde dyr og planter

    Hvordan ser dyrene ud inden i? Ligner de egentlig os mere end vi regner med? Sidder deres lunger samme sted som vores eller er de placeret i andet sted for at give plads til et andet organ?

    Og hvordan smager vildt kød? Hvordan og hvad kan man lave af retter med vildt kød og urter fra årstidens vilde produktion og havedyrkning.

     

    Disse 3 forløb foregår ikke alle sammen på gården, men nogle vil tage sit udspring i jeres lokalområde.

    Forløb 1 med våben og historie vil foregå på Skolelandbruget i en jagtstue-lignende omgivelser.

    Dette forløb varer 2 timer, som udgangspunkt eksklusiv pauser, det afhænger meget af hvor længe eleverne kan fordybe sig i deres håndværk.

    Forløb 2 mini jagttegnskursus vil foregå ude i dit lokale skov- og markområde.

    Dette forløb varer 3 timer inklusiv pauser

    Forløb 3 vil foregå i udekøkkenet på Skolelandbruget, hvor urter fra lokalområdet vil komme i spil.

    Dette forløb kan dog også gennemføres på jeres egen matrikel, hvor vi tager udgangspunkt i jeres lokale urter, bær, frugter eller hvad årstiden tilbyder.

    Dette forløb varer 3 timer inklusiv pauser. Det vil være en fordel at have installeret appen Vild Mad, da det er den vi går ud fra når vi skal finde plantemateriale i området.

     

    Med disse forløb kommer flere fag og begreber i spil. Blandt andet:

    • Håndværk og design
    • Motorisk stimulering
    • Lokalhistorie og danmarkshistorie
    • Naturdannelse og natur forståelse
    • Madkundskab
    • Vild mad forståelse
    • Kulturforståelse

     

    Når elever får åbnet øjnene op for hvordan man i ældre tid har været nødt til at jage, for at overleve og ikke bare gå ned i supermarkedet og nemt skaffe mad. Åbner det øjnene op for at tiderne har været hårde engang.

    Derudover vil de få en naturforståelse, der vil give dem et indblik i, at hvis ikke vi passer på vores dyr og planter i naturen, vil de ikke blive ved med at være der. Og at det blandt andet er derfor at der er regler for hvornår man må skyde eller hvordan man skal sanke (samle urter).

    Dette forløb vil også give eleverne øjnene op for at der er andre levemåder og uddannelsesområder - historiker, jæger, kok og mange andre erhverv.

Book forløb her

Del: