Skolelandbruget og Hjortøgård

Både på Skolelandbruget og på Hjortøgård er der åbent for besøg for institutioner og skoler på alle skoledage - enten på egen hånd eller til bookede formidlingsforløb. Et booket forløb varer typisk fra to til fire timer.

Det er nødvendigt, at børn og voksne er iført praktisk tøj tilpasset vejret, når de kommer ud på besøg. Det er muligt at spise medbragte madpakker under besøget; på Skolelandbruget i bålhytten eller ved bord- og bænkesættene rundt omkring på området - på Hjortøgård i shelteret 'Vingen', i bålhytten eller på bænkene ved 'Tingstedet'.

Økohaverne i Furesø

I Økohaverne i Furesø underviser vi i 'Fra Jord til Bord'. Eleverne får både teoretisk og praktisk viden omkring en plantes vækstbetingelser, naturen og dens egenskaber og sidst på sæsonen laver vi mad i udekøkkenet af elevernes egne grøntsager fra deres haver.

Se mere under fanen Økohaverne i Furesø eller kontakt Camilla Staugaard for nærmere information.

 

Praktiske informationer

Institutioner og skoler i Furesø Kommune kan gratis deltage i formidlingsforløb. For institutioner og skoler fra andre kommuner koster et forløb 600 kr. i timen, og varigheden er min. 2 timer.

Det er nemt at komme til og fra Skolelandbruget. Følg rejseplanen til busstopstedet der hedder 'Ellegård'.
Hjortøgaard kommer man nemmest til på cykel: Drej til venstre ad Lejrvej ved rundkørslen i Kirke Værløse. Kør 500 m ad Lejrvej, derefter til venstre 1 km ad Sandet.

Ring gerne for nærmere info.

Kontakt

Åbningstider:

Området er altid åbent. Hils gerne på dyrene over hegnet. Der, hvor der er stender (stiger) hen over hegnet, må jeg gerne gå ind til dyrene. Men går dyrene væk, er det deres måde at sige tak for besøget på.

Gården er bemandet:

  • Mandag til fredag ​​kl. 8-14.
  • I weekender og på helligdage passer vores unge dyrepassere dyrene. Spørg dem gerne hvis I har spørgsmål. Stalden er åben fra kl. 10-12.

Adresse:

Stavnsholtvej 171
3520 Farum
7235 8200 alle hverdage kl. 8-14

Booking: cast@furesoe.dk

Øvrige henvendelser:jsk1@furesoe.dk

Del: