Bonde for en dag
I gamle dage blev alt gjort med håndkraft. Og hvis der er noget der giver gode huskeknager er det, at arbejde med sine hænder. Så rul bare længere ned og læs mere om de spændende opgaver, du kan være med til, når dyrene på gården skal passes eller hegnet skal ordnes.
Målgruppe: Alle
Varighed: 1,5-2 timer uden pauser
Praktisk info:
- Det er vigtigt at klæde sig praktisk på, især praktisk fodtøj er nødvendigt. (Thermo) Gummistøvler om vinteren og kondisko om sommeren.
- Inddel børnene i 4 hold. Skriv dem gerne ned og husk dem fra gang til gang.
Årstid: Hele året
Bonde for en dag
Med 'Bonde for en dag' er det vigtigste, at barnet får mulighed for, at få fysisk kontakt med dyret hvis lysten er der fra barnets side.
Besøget handler om, at opleve dyret og hvad det kræver, at passe et dyr på en bondegård.
På Skolelandbruget har vi udviklet et basiskoncept, hvor det primært handler om, at fodre og opleve dyrene.
Derudover har vi også et 'Bonde for en dag'-forløb, der er tilpasset lige præcis det emne, der arbejdes med hjemme på skolen eller i institutionen. Det kunne fx være Afrikas dyr sammenlignet med vores egne danske eller Konventionelle vs. Økologiske producenter. Så længe det omhandler agerbrug eller dyr, kan vi udvikle et forløb der passer til jer.
Basis 'Bonde for en dag':
På Skolelandbruget vil I blive mødt af en formidler der glædeligt guider jer igennem hvad der rør sig på gården i aktuelle tider. Er der nogle dyr der har fået unger, er blevet slagtet, skal bedækkes osv.
Klassen- eller børnehavegruppen bliver inddelt i mindre hold. På hvert hold medfølger et eller flere af vores dygtige Talenter, der hjælpsomt guider gruppen igennem dagens opgaver med og omkring dyrene. De ligger inde med en masse viden og erfaring med dyrene og elsker, at dele ud af den til alle der vil lytte.
På Skolelandbruget går vi ind for "børne arbejde". Det vil sige, at ved at man selv får lov at bruge sin krop og sine sanser ved, at køre trillebøren, løfte foderspanden, røre ved grisen eller lugte til fårets uld, er meget bedre i stand til, at huske den viden man får i den aktuelle situation. Også kaldet huskeknager, hvoraf der efterfølgende kan "hænges" mere viden på.
Når man er på 'Bonde for en dag' vil der være en masse praktiske gøremål forbundet med pasningen af dyrene. Her kommer hele kroppen også i spil, når der blandt andet skal muges ud og bæres vandkander. Derudover vil det være muligt for nogle, at udfordre deres grænser en smule eller meget.
Der vil igennem udførelsen af arbejdet være fokus på samarbejde i gruppen og at børnene forhåbentlig får ny viden med hjem, som de måske ikke havde da de kom.
Desuden får man duften af den friske luft og en snært af bondegård med hjem.
Det er flere gange bevist at børn lærer bedst igennem egne erfaringer. Learning by doing (af John Dewey) er et koncept vi vægter højt på Skolelandbruget. Og med dette forløb får børnene virkelig lov at lave hands-on erfaringer.
Kontakt
Ring til os
Åbningstider:
Området er altid åbent. Hils gerne på dyrene over hegnet. Der, hvor der er stender (stiger) hen over hegnet, må jeg gerne gå ind til dyrene. Men går dyrene væk, er det deres måde at sige tak for besøget på.
Gården er bemandet:
- Mandag til fredag kl. 8-14.
- I weekender og på helligdage passer vores unge dyrepassere dyrene. Spørg dem gerne hvis I har spørgsmål. Stalden er åben fra kl. 10-12.