--- title: "Besøg 1 - Havestart" description: "Ved første besøg i Økohaverne skal eleverne lære Skolehaven at kende." date: "2026-04-01" created: "2026-04-01" --- # Besøg 1 - Havestart Ved første besøg i Økohaverne skal eleverne lære Skolehaven at kende og danne sig et indtryk af, hvad de vil komme til at opleve og lære i løbet af de otte besøg, som Økohavernes forløb består af. Derudover bliver eleverne introduceret til emnet 'frø og spiring', haven gøres klar til dyrkning, og de første frø sås. [Hjem](https://skolelandbruget.furesoe.dk/) [Haverne](https://skolelandbruget.furesoe.dk/haverne) [Økohaverne i Furesø](https://skolelandbruget.furesoe.dk/haverne/oekohaverne-i-furesoe) [Besøg 1 - Havestart](https://skolelandbruget.furesoe.dk/haverne/oekohaverne-i-furesoe/besoeg-1-havestart) ## Besøg 1 – Havestart ### Om første besøg Ved første besøg i Økohaverne skal eleverne lære skolehaven at kende og danne sig et indtryk af, hvad de vil komme til at opleve og lære i løbet af de otte besøg, som Økohavernes forløb består af. Eleverne bliver introduceret til emnet *frø og spiring*, haven gøres klar til dyrkning, og de første frø sås. ### Tid på året Medio april – ultimo april ### Program - Velkomst og rundvisning på stedet - Introduktion til dagens program og Økohave-forløbet - Frø og spiring - Kom i gang i haven - Afslutning ### Stikord Økologisk, frø, frøskal, frøhvide, kim, spire, vand, varme, næring, ilt, kimrod, kimstængel, kimblade, kimplante, så, tynde ud, ukrudt, luge, rive, hakkejern, lugeklo, håndskovl. ## Kapitel 2 – Opstart ### Velkomst og rundvisning Eleverne samles i bålhytten på Skolelandbruget, hvor skolehavens undervisere præsenterer sig selv. Der spørges ind til, om nogle af eleverne kender stedet i forvejen, for eksempel gennem søskende eller venner, der tidligere har deltaget i et skolehaveforløb. Herefter tages klassen med på en rundvisning til stedets vigtigste lokaliteter, herunder udekøkken, opbevaringssted for opgaver og toiletter. Rundvisningen afsluttes ved det hurtige samlingssted ved redskabsskurene. Her vil dagen også starte ved klassens øvrige syv besøg i skolehaven. ### Introduktion til dagens program og Økohavernes forløb Eleverne samles i en rundkreds og introduceres til dagens program. Der gøres opmærksom på, at der er indlagte pauser til 10-mad og frokost, men at de ikke nødvendigvis ligger på samme tid som på skolen. Herefter introduceres eleverne til selve skolehaveforløbet. ### Hvad skal der ske i løbet af året? - Etablering og pasning af haven - Høst og madlavning i udekøkkenet - Undersøgelser og oplevelser i de nære omgivelser ### Hvad vil det sige at dyrke økologisk? - At dyrke jorden på en naturlig måde - At tage hensyn til miljøet - Ingen brug af sprøjtemidler eller kunstgødning - Brug af økologiske frø og småplanter ### Hvordan foregår undervisningen? - Praktisk arbejde i grupper - Oplæg fra underviserne - Brug af logbøger - Tøj tilpasset vejret - Fælles regler for ophold og arbejde på stedet ## Kapitel 3 – Frø og spiring ### Forskellige frø Eleverne samles i en siddende rundkreds. Et mindre udvalg af de frø, som eleverne skal så i deres have hen over foråret, vises frem og sendes rundt. Frøene skal illustrere, hvor stor forskel der kan være på frø, hvad angår størrelse, form, farve og duft. Eksempelvis kan følgende frø anvendes: - Store frø: hestebønne - Små frø: gulerod - Duftende frø: dild - Farvede eller mønstrede frø: bønne (f.eks. Borlotto) - Særligt formede frø: morgenfrue - Frø kendt fra mad: solsikke Frøene sendes rundt, så alle elever får mulighed for at se nærmere på dem, røre ved dem og lugte til dem. Til hver type frø knyttes relevant viden. Der kan for eksempel fortælles om hestebønnefrøene, som mange elever ikke kender. Friske hestebønner minder om ærter, fordi de sidder i en bælg, men bælgen er meget større end en ærtebælg og foret med det blødeste “vat”. Derudover tales der om, at nogle grøntsager trives bedre ved siden af bestemte andre. For eksempel er løg og gulerødder rigtig “gode venner”, fordi løgens duft holder gulerodslarver væk fra gulerødderne. ### Frøets opbygning og spiring Med udgangspunkt i en enkel illustration tales der med eleverne om, hvordan alle frø – uanset deres forskellige udseende – er bygget op, og hvilken funktion frøets forskellige dele har. - **Frøskal:** Beskytter frøet mod insekter, sygdomme, frost og stød. Holder vand ude, så frøet ikke spirer for tidligt. Kan sammenlignes med skallen på et æg. - **Frøhvide:** Frøets “madpakke”. Indeholder energi, som frøet lever af, mens det spirer og endnu ikke kan lave sin egen mad. Jo større frøet er, jo større er madpakken, og jo dybere kan frøet sås i jorden. - **Kim:** Starten på den nye plante. Indeholder alt det, der skal til, for at planten kan vokse sig stor. For at give eleverne et konkret og genkendeligt eksempel rundsendes for eksempel en hasselnød og en mandel, som er skåret over på langs, så frøskal, frøhvide og kim er synlige og kan studeres. ### Hvad har et frø brug for for at spire? Herefter tales der med eleverne om, hvad et frø har brug for for at kunne spire, og hvor disse elementer kommer fra. - Vand (regn eller vanding) - Varme (fra solen) - Næring (fra jorden og eventuel gødning) - Ilt (fra luften) ### Sådan spirer et frø Med udgangspunkt i en gennemsigtig beholder med forspirede frø tales der med eleverne om, hvordan spiringen foregår: - Frøskallen lukker vand og ilt ind i frøet, hvilket får frøet til at svulme op, så frøskallen flækker. - Kimroden begynder at vokse ud af frøet og nedad med tyngdekraften. Roden fæstner frøet i jorden og begynder at suge vand og næring op. - Når frøet får vand og næring, vokser kimstænglen i modsat retning af tyngdekraften opad mod lyset og jordoverfladen. - Når kimstænglen bryder jordoverfladen, folder plantens to første blade, kimbladene, sig ud. Kimbladene ser anderledes ud end plantens senere, “rigtige” blade. - Efter kimbladene dannes plantens rigtige blade. Spirens plante kan nu lave sin egen mad og vokse videre. Indtil da har den levet af frøhviden – frøets madpakke. Beholderen med de forspirede frø sendes rundt, så alle elever kan se nærmere på dem. Hvis frøene har udviklet sig i forskelligt tempo, kan flere af spiringsstadierne være synlige. Forløbet afsluttes med, at eleverne nævner kimplanter, som mennesker spiser, for eksempel karse og bønnespirer. Der uddeles eventuelt smagsprøver på karse. ### Opgave: Forspirrede bønnefrø **Fremgangsmåde:** Vikl køkkenrulle langs indersiden af en gennemsigtig beholder. Stik tre frø, for eksempel bønnefrø, ned mellem køkkenrullen og beholderens side. Sørg for, at der er nogenlunde samme afstand mellem frøene, så de har plads til at udvikle sig. Fyld resten af beholderen med sammenkrøllet køkkenrulle, og fugt alt papiret med vand. Stil beholderen i en lys vindueskarm, og sørg for at holde papiret fugtigt. Efter cirka en uge er frøene godt i gang med at spire. ### Historien om Rødhårede Ronja For at tydeliggøre, hvorfor det er vigtigt at så frø i rækker og med passende afstand, fortælles historien om Rødhårede Ronja og hendes erfaringer med at dyrke gulerødder. Eleverne deltager aktivt i fortællingen ved at få roller som gulerodsfrø, spirer og planter. På den måde mærker eleverne med kroppen, hvad der sker, når frø sås for tæt og ujævnt. Skolehaveunderviseren fungerer både som fortæller og som Ronja. Historien fortælles et sted, hvor gulerodsbedets udstrækning kan markeres, for eksempel ved at tegne streger i jord eller grus med en pind. Bedet skal være stort nok til, at alle elever kan stå i det – men tæt. Efterhånden som gulerodsfrøene spirer frem, bliver det tydeligt, at Ronja har sået for tæt. Planterne har ikke plads til at udvikle rødder og blade, og eleverne kan mærke, at de ikke kan strække arme og ben. Ronja må derfor tynde ud i bedet, og nogle af eleverne flyttes over i et nyt bed. Det giver planterne bedre plads, men fordi de står hulter til bulter, er det svært at skelne mellem gulerødder og ukrudt. Ronja får idéen at stille gulerodsspirerne på række. På den måde har planterne stadig plads til at vokse, og Ronja kan nemmere luge ukrudt på begge sider af rækken. Ronja passer bedet hen over sommeren og kan til sidst høste store og flotte gulerødder. Historien afsluttes med en fælles samtale om, hvorvidt Ronjas måde at så på var hensigtsmæssig, om man i virkeligheden kan flytte rundt på spirer, og hvad man i stedet bør huske fra start, når man sår sine frø. ## Kapitel 4 – Havestart ### Haveredskaber Eleverne samles i en rundkreds ved redskabsskurene. En rive, et hakkejern, en lugeklo og en håndskovl vises frem én efter én. For hvert redskab kommer eleverne med bud på, hvad det hedder, hvad det bruges til, og hvordan man bruger det. Herefter gennemgås de regler, der gælder, når man håndterer haveredskaber: - Når man går med redskaberne, skal de holdes lodret, og redskabets hoved skal altid vende ned mod jorden. - Når man lægger redskaberne fra sig, skal de placeres, så den skarpe side af hovedet vender ned i jorden. - Man må ikke træde på redskaberne, medmindre de bruges til at markere rækker i haven i forbindelse med såning. Eleverne instrueres herefter i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret og tage dem med ud i haven. ### Regnormedansen Eleverne samles omkring klassens havestykke. Der tales om, hvordan jorden er blevet bearbejdet inden klassens første besøg i skolehaven, for eksempel ved hjælp af plov, harve og bedformer. En vigtig pointe er, at jorden er blevet gjort løs og let, så planternes rødder nemt kan vokse ned i jorden. Derfor er det vigtigt, at man kun går på stierne i haven. Det gælder både før der er sået, så jorden ikke trampes sammen, og efter der er sået, så man ikke kommer til at træde på planterne. Stierne i klassens have gøres tydelige med den såkaldte “regnormedans”. På én lang række tramper, hopper eller danser alle hele vejen rundt om haven og rundt om hvert enkelt bed. Hvis man er heldig, kan dansen lokke regnorme op af jorden. ### Klargøring af jorden Eleverne samles omkring et bed i haven. Alle kommer ned på knæ og mærker på jorden. Der tales om, hvordan jorden føles, for eksempel om den er tør eller våd, kold eller varm, og hvorfor den har netop disse egenskaber. Eleverne kommer med bud på, hvilke dyr der lever i jorden, blandt andet regnorme, bænkebidere, ørentviste og tusindben. Der lægges særlig vægt på regnormene, som er vores venner i haven, fordi: - De spiser rester af døde planter og dyr og omdanner dem til muld, som er god at dyrke i. - De laver gange i jorden, som hjælper med at fordele regnvand og ilt. Eleverne introduceres også for havens fjender, blandt andet fugle og dræbersnegle, som gerne spiser grøntsagerne i bedene. Herefter tales der om, hvad der skal gøres for at gøre jorden klar til såning: - Jorden rives igennem, så sten, ukrudtsspirer og rødder kommer til syne og kan fjernes. - Sten samles i kasser, som tømmes i hegnet omkring haven, hvor mange smådyr trives i stenbunker. - Ukrudtsspirer og rødder samles i separate kasser og tømmes enten i komposten eller gives til dyrene på Skolelandbruget. Havens bede fordeles mellem de grupper, som eleverne er opdelt i hjemmefra, og grupperne går i gang med arbejdet med at klargøre jorden. ### Såning Når alle grupper er færdige med at klargøre jorden, samles eleverne igen omkring et bed. Eleverne introduceres for frøpixien og instrueres i, hvordan man sår i bedet. - Rækkerne markeres ved at lægge skaftet af en rive på jorden og træde let på det. - Der skal være god afstand mellem rækkerne, og de må ikke ligge for tæt på stierne. - For enden af rækkerne sættes pinde i jorden, hvorpå der skrives, hvad der er sået. - Små frø sås ikke dybt. Dybden fra riveskaftet er passende. - Store frø sås dybere og med større afstand. Når frøene er sået, dækkes de forsigtigt med jord. Grupperne går herefter i gang med at så i deres bede. I hver gruppe skal eleverne blive enige om, hvilke frø de vil så, og hvordan bedet opdeles i høje og lave planter, så planterne ikke skygger for hinanden. Grupperne kan vælge frit blandt frøene fra dette besøgs frøpixi. For at sikre plads til såning ved de kommende besøg gives der fælles retningslinjer for, hvor mange rækker hver gruppe må så ved dette besøg. Frøene udleveres i passende mængder fra frøbanken, som er en fælles kasse med frø i glas, administreret af en lærer eller pædagog. Når en gruppe er færdig, får den besøg af skolehaveunderviseren eller en lærer/pædagog, som gruppen fortæller og viser, hvad de har sået, og hvor det er placeres i bedet. ### Frøpixi – besøg 1 Frøpixien giver eleverne overblik over, hvilke frø de kan vælge imellem, og et indtryk af, hvordan de færdige planter kommer til at se ud. Frøpixien indeholder også retningslinjer for frøenes sådybde og planteafstand samt anvisninger på, om de bør sås blandt bedets høje eller lave planter. Ved hvert af de fire besøg før sommerferien præsenteres eleverne for en ny frøpixi. ![ Et tværsnit gennem frøet afslører, at det består af frøskal, frøhvide og kim.](https://skolelandbruget.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/9c43aa87-a506-4543-3bed-08dc377ac24e?width=800) ## Kapitel 5 – Afslutning ### Opsamling på dagen Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Sammen samler klassen op på dagens aktiviteter og den viden, de har fået. - Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller været optaget af i løbet af dagen? - Har eleverne lært noget nyt, og hvad har de i så fald lært? - Hvad forventer eleverne at kunne se i haven, når de kommer igen ved næste besøg? ![](https://skolelandbruget.furesoe.dk/i/MOLIRIMEDIA/92f31133-0590-49c5-f5a4-08dc011e5ce5?width=800) ## Kapitel 6 - materialer ### Frø og spiring: - evt. siddeunderlag - frø til fremvisning (se forslag i afsnittet 'Forskellige frø') - illustration af frøets opbygning - halverede mandler og hasselnødder - beholder med forspirede bønnefrø - karse e.l. spiselige kimplanter - evt. haveredskaber som rekvisitter til historiefortællingen ### Opgave: - plastik bøtter - køkkenrulle - store frø - evt. sort plastikpose eller anden mørklægning - navne labels - tuscher ### Havestart: - haveredskaber - spande/kasser til sten og ukrudt - bedpinde - gummihammere - vandfaste tuscher - kasse med frøglas - frøpixier - trillebør ## Kapitel 7 – Forberedelse og efterbearbejdning ### Forankring af læring For at sikre en reel forankring af den viden og de erfaringer, som eleverne tilegner sig under besøgene i skolehaven, er det vigtigt, at der både foregår forberedelse og efterbearbejdning hjemme på skolen. Der er mange muligheder for både form og indhold i dette arbejde, men særligt logbøger kan fremhæves som et nyttigt redskab. ### Logbøger som arbejdsredskab I logbøgerne kan eleverne blandt andet: - føre dagbog - notere observationer - skrive historier - lave tegninger - indsætte fotos - påklistre blade - indsætte løsark Logbøgerne udfyldes og opdateres løbende parallelt med forløbets otte besøg i skolehaven. Det giver eleverne mulighed for at reflektere over og bearbejde den læring, der sker undervejs i skolehaveforløbet. Hvis logbøgerne er tilstrækkeligt robuste og indbundet i vandtæt materiale, kan de desuden medbringes ved besøgene i skolehaven og anvendes både før, under og efter besøget. ### Ideer til forberedelse og efterbearbejdning Nedenfor er oplistet en række ideer til arbejde med besøg 1 i skolehaven. Afhængigt af elevernes faglige niveau, erfaringer og klassens fokus vil nogle aktiviteter egne sig bedst før besøget, andre efter, mens nogle kan anvendes både før, under og efter. Til de fleste aktiviteter vil det være oplagt, at eleverne helt eller delvist arbejder i deres logbøger. - Gå i dybden med besøgets faglige emner (se stikord under “Om besøg 1”). - Tale om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug. - Se kortfilmene *Helmuth Olsens mave* på Filmcentralen.dk (syv korte film om de små, nære elementer i det store kredsløb). - Lave et mindmap over emnet køkkenhave. ### Havedagbog – forslag til indhold - Tegne en haveplan over, hvad der er sået i de forskellige rækker. - Indsætte fotos, der viser havens udvikling fra besøg til besøg. - Notere så- og høsttidspunkter. - Måle, veje og notere størrelse og vægt på frø og afgrøder. - Måle og notere planters højde og vækst. - Tegne frø, planter og afgrøder. - Tegne havestykket eller bedet i målestoksforhold og beregne omkreds, areal og afstand mellem rækker. ### Opsamling og begrebsarbejde - Samle op på ny læring, for eksempel i et afsnit med overskriften *“I dag har jeg lært …”*. - Lave en oversigt over nye ord og begreber med kolonner til ord, forklaring og tegning. - Lave en oversigt over haveredskaber med kolonner til navn, funktion og tegning. - Tegne og skrive om havens venner og fjender. ### Forsøg og undersøgelser Klassen kan lave forsøg med regnorme i glas eller balje, for eksempel inspireret af materialer fra Skoven i Skolen om regnorme og nedbrydning og om, hvad regnorme spiser. [Skoven i Skolen: Regnorm og nedbrydning](https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/regnorm-og-nedbrydning) [Skoven i skolen: Hvad spiser regnorme](https://skoven-i-skolen.dk/aktiviteter/hvad-spiser-regnorm) ## Kontakt ### Skolelandbruget Stavnsholtvej 171 3520 Farum cast@furesoe.dk ### Ring til os 72165183 ## Åbningstider: Området er altid åbent. Hils gerne på dyrene over hegnet. Der, hvor der er stender (stiger) hen over hegnet, må jeg gerne gå ind til dyrene. Men går dyrene væk, er det deres måde at sige tak for besøget på. ### Gården er bemandet: - Mandag til fredag ​​kl. 8-14. - I weekender og på helligdage passer vores unge dyrepassere dyrene. Spørg dem gerne hvis I har spørgsmål. Stalden er åben fra kl. 10-12.