De 8 besøg

Igennem sæsonen der strækker sig fra maj til og med oktober er der planlagt 8 besøg. Ved hvert besøg er et emne tilknyttet. Vi starter fra bunden med hvordan et frø bliver til en plante og hvad det har brug for, for at kunne vokse. Derudover skal vi besøge vores udekøkken, hvor fødevarer fra den vilde natur og grøntsager fra elevernes egne haver til være omdrejningspunktet. Ved hvert besøg i foråret vil der være praktisk arbejde i haven, for at holde ukrudtet væk og pleje elevernes planteproduktion. I efteråret er der mere fokus på aktiviteter i udekøkkenet.

  • Besøg 1 - Havestart

    KAPITEL 1: OM BESØG 1

    Ved første besøg i Skolehaven skal eleverne lære Skolehaven at kende og danne sig et indtryk
    af, hvad de vil komme til at opleve og lære i løbet af de otte besøg, som Haver til Maver forløbet
    består af. Derudover bliver eleverne introduceret til emnet 'frø og spiring', haven gøres klar til dyrkning, og de første frø sås.

    Tid på året:
    medio april - ultimo april

    Program:

    • Velkomst og rundvisning på stedet
    • Introduktion til dagens program og Haver til Maver-forløbet
    • Frø og spiring
    • Havestart
    • Afslutning

    Stikord:
    Økologisk, frø, frøskal, frøhvide, kim, spire, vand, varme, næring, ilt, kimrod, kimstængel,
    kimblade, kimplante, så, tynde ud, ukrudt, luge, rive, hakkejern, lugeklo, håndskovl.

     

    KAPITEL 2: OPSTART

    VELKOMST OG RUNDVISNING

    Eleverne samles i bålhytten på Skolelandbruget. Skolehavens undervisere præsenterer sig selv. Der spørges ind til, om nogle af eleverne kender til stedet i forvejen (har søskende eller venner, som har deltaget i et skolehaveforløb).

    Klassen tages med på en rundvisning til stedets vigtigste lokaliteter (udekøkken, taskeopbevarings sted, toiletter). Rundvisningen slutter på det faste samlingssted ved redskabsskurene. Her vil dagen starte ved klassens øvrige syv besøg i skolehaven.

     

    INTRODUKTION TIL DAGENS PROGRAM OG HAVER TIL MAVERFORLØBET
    Eleverne samles i en rundkreds og får besked om dagens program. Der gøres opmærksom på,
    at der vil indgå pauser (10-mad og frokost) i programmet, men at de ikke nødvendigvis ligger
    på samme tidspunkt, som hjemme på skolen.

    Herefter introduceres eleverne til selve Haver til Maver-forløbet:

    • Hvorfor hedder det 'Haver til Maver'? (opleve processen fra jord til bord)
    • Hvad skal der ske hen over forår, sommer og efterår? (etablere og passe haven, høste og
      lave mad i udekøkkenet, på opdagelse i de nære omgivelser)
    • Hvad vil det sige at dyrke økologisk? (dyrke jorden naturligt, ikke belaste miljøet, ingen
      sprøjtemidler eller kunstgødning, købe økologiske frø og småplanter)
    • Hvordan foregår undervisningen udendørs? (praktisk gruppearbejde, underviseroplæg,
      logbøger, tøj tilpasset vejret, regler på stedet)

     

    KAPITEL 3 - FRØ OG SPIRING

    FORSKELLIGE FRØ
    Eleverne samles i en siddende rundkreds. Et mindre udvalg af de frø, som eleverne kommer til
    at så i deres have hen over foråret, vises frem og sendes rundt. Frøene skal illustrere, hvor stor
    forskel der kan være mht. størrelse, form, farve, duft osv. Eksempelvis kan følgende frø
    anvendes:

    • Store frø: hestebønne
    • Små frø: gulerod
    • Duftende frø: dild
    • Farvede/mønstrede frø: bønne (f.eks. Borlotto-)
    • Særligt formede frø: morgenfrue
    • Frø kendt fra mad: solsikke

    Frøene sendes rundt, så alle elever får mulighed for at kigge nærmere på dem, røre ved
    dem og lugte til dem. Til hver slags frø knyttes lidt relevant information. Eksempelvis kan der
    fortælles om hestebønnefrøene - som der sandsynligvis ikke er mange af eleverne, der kender
    - at friske hestebønner minder om ærter, da de sidder i en bælg, men at bælgen er meget
    større end en ærtebælg og foret med det blødeste "vat".

    Derudover er der nogle grøntsager der trives bedre ved siden af bestemte andre. Fx er løg og gulerødder rigtig "gode venner", fordi løglugten holder gulerodslarverne væk fra gulerødderne.

     

    FRØETS OPBYGNING OG SPIRING
    Med udgangspunkt i en enkel illustration (se nedenfor) tales der med eleverne om, hvordan
    alle frø - uanset deres forskellige udseende - er bygget op, og hvilken funktion de forskellige
    dele har:

    • Frøskal: beskytter mod insekter, sygdomme, frost og stød - holder vand ude, så frøet ikke
      spirer for tidligt - kan sammenlignes med skallen på et æg
    • Frøhvide: frøets "madpakke" - fyldt med energi, som frøet kan overleve på, mens det
      spirer op gennem jorden og endnu ikke er blevet til en plante, der kan lave sin egen mad - jo større frøet er, jo større er "madpakken", og jo dybere kan det sås i jorden
    • Kim: starten på den nye plante - indeholder alt hvad der skal til, for at den kan blive til en
      stor plante

    For at give eleverne et konkret og genkendeligt eksempel på, hvordan frøets forskellige
    dele kan tage sig ud, rundsendes f.eks. en hasselnød og en mandel, som er skåret over på
    langs, så både frøskal, frøhvide og kim er synlig og kan studeres.

     

    Frøets opbygning
    Et tværsnit gennem frøet afslører, at det består af frøskal, frøhvide og kim.

    Herefter tales der med eleverne om, hvad et frø  har brug for for at kunne spire, og hvor dette kan komme fra:

    • Vand (regn/vanding)
    • Varme (solen)
    • Næring (jorden/gødning)
    • CO2(luften)

    Med udgangspunkt i en gennemsigtig beholder med forspirede frø (se nedenfor) tales der
    med eleverne om, hvordan det foregår, når et frø spirer:

    1. Frøskallen lukker vand og ilt ind i frøet, hvilket får frøet til at svulme op og frøskallen til at
      flække.
    2. Kimroden begynder at gro ud af frøet og nedad med tyngdekraften. Roden gør frøet fast til
      jorden og begynder at suge vand og næring op.
    3. Når frøet begynder at få vand og næring, vokser kimstænglen modsat tyngdekraften opad
      mod lyset og jordoverfladen.
      Så snart kimstænglen bryder jordoverfladen,
    4. folder plantens to første blade, kimbladene,
      sig ud. Kimbladene ser anderledes ud end plantens "rigtige" blade.
    5. Efter kimbladene dannes plantens rigtige blade, og den lille spire kan nu begynde at lave
      sin egen mad og vokse sig stor. Indtil nu har den levet af frøhviden ("madpakken") inde i
      frøet.

    Beholderen med de forspirede frø sendes rundt, så alle kan få lov at se nærmere på dem. Er
    man heldig, har frøene udviklet sig i forskelligt tempo, så flere af frøets udviklingsstadier er
    synlige.

    Der sluttes af med, at eleverne kommer med bud på kimplanter, som vi spiser (bl.a. karse og
    bønnespirer). Der uddeles smagsprøver på f.eks. karse.

     

    Opgave: Forspirede bønnefrø
    Fremgangsmåde:
    Vikl køkkenrulle rundt langs indersiden af en gennemsigtig beholder. Stik tre frø (f.eks. bønnefrø) ned mellem køkkenrulle og beholderens side. Sørg for, at der er nogenlunde samme afstand mellem frøene, så de har god plads til at udvikle sig. Fyld resten af beholderen op med sammenkrøllet køkkenrulle, og fugt al papiret med vand. Stil beholderen i en lys vindueskarm, og sørg for at holde papiret fugtigt. Efter en uges tid er frøene godt i gang med at spire.

     

    HISTORIEN OM RØDHÅREDE RONJA
    For at anskueliggøre vigtigheden af at så sine frø på række og med passende afstand får eleverne fortalt historien om Rødhårede Ronja og hendes erfaringer med at dyrke sine egne gulerødder. Eleverne inddrages aktivt i historien, idet de får tildelt rollerne som gulerodsfrø/-spirer/-planter. Herved mærker eleverne på egen krop  konsekvensen af at være sået for tæt og ujævnt i et bed. Skolehaveunderviseren har rollen som både fortæller og Ronja.

    Historien fortælles på et sted, hvor det er muligt at markere gulerodsbedets udstrækning - f.eks. ved at tegne streger i jord eller grus med en pind. Bedet skal være akkurat stort nok til, at alle elever kan stå i bedet - men tæt! Efterhånden som gulerodsfrøene (eleverne) spirer frem, bliver det klart for Ronja, at hun har sået frøene for tæt, og at de derfor ikke har plads til at vokse og udvikle deres rødder og blade (eleverne har ikke plads til at strække ben og arme ud til siderne). Hun må derfor tynde ud i gulerodsspirerne (nogle af eleverne tages ud af bedet og "plantes" i et nyt). Dette giver gulerodsspirerne bedre plads til at vokse (eleverne kan frit strække ben og arme), men sådan som de står hulter til bulter i bedet, er det svært for Ronja at skelne gulerodsspirerne fra det ukrudt, som efterhånden også begynder at pible frem. Ronja får den idé at stille gulerodsspirerne på række (eleverne flyttes ind på én lang række i bedene).
    Gulerodsspirerne har på den måde stadig plads til at vokse, og Ronja kan komme til at luge ukrudt væk på begge sider af rækken med gulerødder. Ronja sørger for at passe sit bed godt hen over sommeren og kan til sidst høste nogle store, flotte gulerødder.

    Historiefortællingen afsluttes med en fælles snak om, hvorvidt Ronjas måde at så sine frø på var en smart måde - om man i virkeligheden ville kunne flytte rundt på sine spirer i bedet, sådan som Ronja gjorde - og hvad man i stedet bør huske at gøre fra start, når man sår sine frø.

     

    KAPITEL 4 - HAVESTART

    HAVEREDSKABER
    Eleverne samles i en rundkreds ved  redskabsskurene. En rive, et hakkejern, en lugeklo og en håndskovl vises frem én efter én, og for hvert redskab kommer eleverne med bud på, hvad det hedder, hvad man bruger det til, og hvordan man bruger det. Det gøres klart, hvilke regler der
    gælder, når man håndterer haveredskaberne:

    • Når man går med redskaberne, skal de vende lodret, og hovedet skal altid vende ned mod
      jorden.
    • Når man lægger redskaberne fra sig, skal de lægges, så den skarpe side af hovedet vender
      ned i jorden.
    • Man må ikke træde på redskaberne (undtagen når de bruges til at markere rækker i haven
      ifm. såningen).

    Eleverne instrueres i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret og tage dem med ud
    i haven.

    REGNORMDANSEN

    Eleverne samles omkring klassens havestykke. Der tales om, på hvilken måde og med hvilke redskaber jorden er blevet bearbejdet inden  klassernes første besøg i Skolehaven (plov,
    harve, bedformer). En central pointe er, at jorden er blevet gjort løs og let, så planternes rødder nemt vil kunne vokse ned i jorden. Det er derfor vigtigt, at man kun går på stierne i haven - både før der er sået, så man ikke tramper jorden sammen, og efter der er sået, så man ikke kommer til at træde planterne ned.

    Stierne i klassens have gøres tydelige med "regnormedansen": På én lang række tramper,
    hopper eller danser alle hele vejen rundt om haven og om hvert enkelt bed i haven. Er man heldig, får dansen lokket regnormene op af jorden.

     

    KLARGØRING AF JORDEN
    Eleverne samles om et bed i haven, og alle kommer ned på knæ og mærker på jorden. Der
    tales om, hvordan jorden føles (tør, våd, kold, varm), og hvorfor den føles sådan (solskin,
    regnvejr, temperatur). Eleverne kommer med bud på, hvilke dyr der bor i jorden (regnorme,
    bænkebidere, ørentviste, tusindben osv.) Der lægges særlig vægt på regnormene, som er vores
    venner i haven, fordi:

    • De spiser rester af døde planter og dyr og omdanner dem til muld, der er rigtig godt at
      dyrke i.
    • De laver tunneler i jorden, der hjælper til at fordele regnvand og ilt dernede.

    Eleverne introduceres også for vores fjender i haven, fugle og gårdens dyr (dræbersneglene), som gerne spiser alle grøntsagerne i bedene.

    Der tales om, hvad der skal gøres, for at jorden i bedene bliver helt klar til at så i:

    • Jorden rives igennem, så store sten, ukrudtsspirer og rødder kommer til syne og kan
      fjernes.
    • Sten samles i kasser, som tømmes i hegnet op til haven (mange smådyr er glade for at bo i
      stenbunker).
    • Ukrudtsspirer og rødder samles i andre kasser, som enten tømmes i komposten eller
      bæres over til dyrene på Skolelandbruget.

    Havens bede fordeles mellem de grupper, som eleverne hjemmefra er blevet delt i, og
    eleverne tager fat på arbejdet med at klargøre jorden.

     

    SÅNING
    Når alle grupper er færdige med at klargøre deres jord, samles eleverne igen omkring et bed.
    Eleverne introduceres til frøpixien (se uddybning nedenfor) og instrueres i, hvordan man sår i sit bed:

    1. Rækkerne i bedet markeres ved at lægge skaftet af en rive på jorden og træde let på det.
      Det er vigtigt, at der er god afstand mellem rækkerne, og at rækkerne ikke ligger for tæt ud
      til stierne omkring bedet.
    2. For enden af rækkerne bankes der pinde i jorden. På pindene skriver man, hvad man sår i
      rækken.
    3. Små frø skal ikke sås ret dybt i jorden - dybden fra riveskaftet er passende. Store frø skal
      sås dybere og med større afstand. Når frøene er kommet i jorden, skal rækken dækkes til
      med lidt jord.

    Grupperne går herefter i gang med at lave rækker og så i deres bede. I hver gruppe skal eleverne i fællesskab blive enige om, hvilke frø de vil så, samt hvilken halvdel af bedet de høje planter skal sås i, og i hvilken halvdel de lave planter skal sås (opdelingen af høje og lave planter mindsker risikoen for, at nogle planter skygger for andre).

    Grupperne kan frit vælge mellem alle frøene på dette besøgs frøpixi, men for at være sikre på, at der også er frie rækker at så i ved klassens efterfølgende besøg, gives der fælles besked om,
    hvor mange af rækkerne hver gruppe må så i denne gang (eksempelvis halvdelen af rækkerne
    i "den høje have" og halvdelen i "den lave have"). Frøene udleveres i passende håndfulde til eleverne fra "frøbanken" (en fælles kasse med alle frøene i glas), som bestyres af en lærer/pædagog.

    Efterhånden som grupperne bliver færdige, får de besøg af skolehaveunderviseren eller en
    lærer/pædagog, som de viser og fortæller, hvad de har sået hvor i deres bed.

     

    Frøpixi - besøg 1 (1:4)
    Frøpixien giver eleverne overblik over, hvilke frø de kan vælge imellem, og et indtryk af, hvordan planterne kommer til at se ud.
    Desuden indeholder frøpixien retningslinjer for frøenes sådybde og - afstand, samt om de bør sås blandt bedets høje eller lave planter.
    Ved hvert af de fire besøg før sommerferien præsenteres eleverne for en ny frøpixi.

     

    KAPITEL 5 - AFSLUTNING

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Der samles op
    på dagens aktiviteter og læring:

    • Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller er blevet optaget af?
    • Har de lært noget nyt i dag? Hvad?
    • Hvad forventer de at kunne se i haven ved deres næste besøg?

     

    KAPITEL 6 - MATERIALER

    Frø og spiring:

    • evt. siddeunderlag
    • frø til fremvisning (se forslag i afsnittet 'Forskellige frø')
    • illustration af frøets opbygning
    • halverede mandler og hasselnødder
    • beholder med forspirede bønnefrø
    • karse e.l. spiselige kimplanter
    • evt. haveredskaber som rekvisitter til
    • historiefortællingen

    Opgave:

    • plastik bøtter
    • køkkenrulle
    • store frø
    • evt. sort plastikpose eller anden mørklægning
    • navne labels
    • tuscher

    Havestart:

    • haveredskaber
    • spande/kasser til sten og ukrudt
    • bedpinde
    • gummihammere
    • vandfaste tuscher
    • kasse med frøglas
    • frøpixier
    • trillebør

     

    KAPITEL 7 - ORBEREDELSE OG EFTERBEARBEJDNING

    For at sikre at der sker en reel forankring af den viden og erfaring, som eleverne tilegner sig
    under deres besøg i Skolehaven, er det vigtigt, at der sker både forberedelse og efterbearbejdning af besøget hjemme på skolen. Der er naturligvis mange forskellige muligheder for både form og indhold af forberedelsen og efterbearbejdningen, men særligt logbøger kan fremhæves som et nyttigt arbejdsredskab i denne sammenhæng. I logbøgerne kan eleverne f.eks.:

    • føre dagbog
    • notere observationer
    • skrive historier
    • lave tegninger
    • indsætte fotos
    • påklistre blade
    • indsætte løsark

    Logbøgerne udfyldes og opdateres løbende parallelt med forløbets otte besøg i Skolehaven,
    hvilket giver eleverne mulighed for at reflektere over og bearbejde den læring, som finder sted undervejs i skolehaveforløbet. Er bøgerne tilpas kraftige og indbundet i et vandtæt materiale, kan de desuden medbringes ved besøgene i Skolehaven og således anvendes ikke bare før og efter, men også under besøgene.

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 1 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

     

    IDEER

    • Gå i dybden med besøgets faglige emne(r) - se stikord under 'Om besøg 1'
    • Snakke om forskellen på økologisk og konventionelt landbrug
    • Se kortfilmene 'Helmuth Olsens Mave' på filmcentralen.dk (7 små film a nogle minutters varighed om i de små, nære ting i det store kredsløb)
    • Lave mind map over emnet 'køkkenhave'
    • Føre havedagbog - f.eks.:
      • Tegne haveplan over hvad der er sået i hvilke rækker
      • Indsætte fotos af udvikling fra besøg til besøg
      • Notere så- og høsttidspunkter
      • Måle/veje og notere størrelse/vægt af frø/afgrøder
      • Måle og notere planters højde og vækst
      • Tegne frø/planter/afgrøder
    • Tegne havestykket/bedet i målestoksforhold og udregne omkreds, areal, afstand mellem rækker o.l.
    • Samle op på ny læring (f.eks. side/afsnit i logbog med overskriften 'I dag har jeg lært...')
    • Lave en oversigt over nye ord og begreber (kolonne til hhv. ord, forklaring og tegning)
    • Lave en oversigt over haveredskaber (kolonne til hhv. navn, funktion og tegning)
    • Tegne og skrive om havens venner og fjender
    • Lave forsøg med regnorme i glas/balje - find f.eks. inspiration her:
      • http://www.skoven-i-skolen.dk/content/regnorm-og-nedbrydning
      • http://www.skoven-i-skolen.dk/content/hvad-spiser-regnorm
  • Besøg 2 - Nedbrydning og næringsstoffer

    KAPITEL 1 - OM BESØG 2

    Ved andet besøg i Skolehaven er der formentlig begyndt at vise sig nogle spirer i klassens have. Eleverne introduceres til, hvordan man luger i sit bed uden at skade spirerne fra de frø, man selv har sået. Frøpixi nr. 2 præsenteres, og eleverne sår frø i endnu nogle rækker i deres bede. Herudover introduceres eleverne til emnet 'nedbrydning og næringsstoffer'. Her vil de mindre børn møde regnormen Osvald også de lidt større børn kan være så heldige at møde ham, når de ikke er på Nedbryderjagt! Her skal de gå på opdagelse i møddingen og køkkenkomposten på Skolelandbruget og i skolehaverne.

    Tid på året:
    ultimo april - medio maj

    Program:

    • Opstart
    • Havearbejde
    • Nedbrydning og næringsstoffer
    • Afslutning

    Stikord:

    næring, mødding, kompost, gødning, nedbryde, nedbrydere, svampe, bakterier, orme, insekter, kompostorm, bænkebider, tusindben, snegl, fluepuppe, ørentvist, skolopender, myre, edderkop

     

    KAPITEL 2 - OPSTART

    Klassen møder skolehaveunderviseren ved redskabsskurene og samles i en rundkreds.
    Eleverne bydes velkommen tilbage til Skolehaven og præsenteres for dagens program.

    Eleverne kommer med bud på, hvad der er sket i haven siden deres sidste besøg, og hvad de regner med at kunne se, når de kommer ud til deres bede. Afhængig af hvor meget tid, der er til rådighed, spørges der ind til, hvad eleverne kan huske af læring og oplevelser fra deres sidste besøg i Skolehaven, f.eks.:

    • Hvordan er et frø bygget op - hvilke dele består det af?
    • Hvad har et frø brug for for at kunne spire?
    • Hvad hedder de forskellige haveredskaber, og hvad bruger men dem til?
    • Hvilke regler gælder, når man håndterer haveredskaberne?
    • Oplevede eleverne noget særligt, sidst de var i Skolehaven - noget de har tænkt på eller
      snakket om efterfølgende?

    Inden turen går ud i haven, genopfriskes eleverne i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret.

    Inden samling i haven gives der tid til, at eleverne kan nå en tur ud til deres gruppes bed og observere, hvad der er sket siden sidste besøg. Herefter samles klassen om et af de bede, hvor der er sket mest. Bedet danner udgangspunkt for en  snak om:

    • Hvilke frø er begyndt at spire, og hvilke er ikke?
    • Er der spiret ukrudt frem?
    • Hvordan kender man forskel på spirer fra ukrudt og spirer fra egne frø? (rækkestruktur, forskellige kimblade)
    • Hvordan har vejret været på det sidste, og hvilken betydning har det haft for det, der er sket i haven?

    LUGNING
    Inden grupperne sendes ud til deres egne bede for at luge, er det vigtigt, at alle elever er opmærksomme på og forstår meningen med rækkestrukturen i bedene: Frøene, som eleverne selv har sået, er sået på rækker mellem bedpindene. Alt, hvad der spirer frem uden for rækkerne, er derfor ukrudt, som skal luges væk. Spirerne, som vokser i rækkerne, vil som udgangspunkt være fra de frø, eleverne selv har sået, og skal derfor blive stående. Enkelte ukrudtsspirer kan dog have sneget sig ind i rækkerne og kan genkendes og fjernes, hvis deres kimblade ser meget anderledes ud end de øvrige i rækken.

    Herefter demonstreres det, hvordan man i praksis bør gribe lugningen an for at undgå at ødelægge de sarte grøntsagsspirer (se også illustration  nedenfor):

    1. Med en finger eller enden af et haveredskab tegnes streger i jorden på hver side af de tilsåede rækker.
    2. Inden for de optegnede felter - dvs. helt tæt på de spirende rækker - bruges kun fingrene til at luge med!
    3. Mellem rækkerne, men uden for de optegnede felter, kan lugekloen bruges til at løsne jorden med, så ukrudtet nemt kan fjernes.
    4. Til sidst bruges hakkejernet til at fjerne ukrudtet langs kanten af bedene og på stierne.
    5. Ukrudtet, som luges væk, samles i kasser, der enten tømmes i komposten eller bæres over til dyrene på Skolelandbruget.

    Grupperne fordeler sig ud i haven og begynder at luge deres bede. Skolehaveunderviseren og lærere/pædagoger hjælper efter behov eleverne med at optegne felter omkring rækkerne og kende forskel på de forskellige spirer.

    Sådan luger man i sit bed.

    Se yderligere beskrivelse ovenfor.

    SÅNING
    Når alle grupper er færdige med at luge deres bede, samles eleverne igen omkring et bed.
    Eleverne introduceres til frøpixien for besøg 2 (se nedenfor). Såinstruktionerne fra sidste besøg repeteres, og nye tilføjes:

    • Små frø skal ikke sås ret dybt i jorden - dybden fra riveskaftet, som bruges til at markere rækken med, er passende. Store frø skal sås dybere og med større afstand. Frø så store som hestebønne- og solsikkefrø skal sås helt ned i en fingers dybde og med en god håndsbreddes afstand imellem. Når frøene er kommet i jorden, skal rækken dækkes til med lidt jord.
    • Fuglene er glade for frø og spirer fra hestebønner og solsikker. Derfor skal der lægges et stykke fiberdug over rækker, hvor der sås hestebønner. Fiberdugen holdes på plads ved at lægge store sten i hjørnerne.
    • Det er vigtigt at huske at skrive på bedpindene, hvad man har sået i de forskellige rækker.
    • Der skal ikke sås i flere rækker, end at der stadig er nogle frie rækker tilbage at så i ved klassens næste besøg i Skolehaven.

    Grupperne går i gang med at så i deres bede. Frøene udleveres i passende håndfulde til eleverne fra "frøbanken" (en fælles kasse med alle frøene i glas), som bestyres af en lærer/pædagog.

    Efterhånden som grupperne bliver færdige, får de besøg af skolehaveunderviseren eller en lærer/pædagog, som de viser og fortæller, hvad de har sået hvor i deres bed.

    Frøpixi - besøg 2 (2:4)
    Frøpixien giver eleverne overblik over, hvilke frø de kan vælge imellem, og et indtryk af, hvordan planterne kommer til at se ud.
    Desuden indeholder frøpixien retningslinjer for frøenes sådybde og - afstand, samt om de bør sås blandt bedets høje eller lave planter.
    Ved hvert af de fire besøg før sommerferien præsenteres eleverne for en ny frøpixi.

     

    KAPITEL 4 - NEDBRYDNING OG NÆRINGSSTOFFER

    NÆRINGSSTOFFERNES KREDSLØB

    Eleverne samles i en siddende rundkreds. Det repeteres, hvad planter har brug for for at kunne vokse (sol vand og næring), og hvor næringen kommer  fra (jorden). Der tales med eleverne, på det faglie niveau de er på, om, hvordan vi mennesker derfor "stjæler" næring fra haven, når vi høster og spiser de planter, som har suget  jordens næring op gennem deres rødder for at vokse sig store. Med udgangspunkt i en illustration af næringsstoffernes kredsløb (se nendenfor)  forklares det, hvordan vi via dyrene på Skolelandbruget får ført næring tilbage til haven som erstatning for den næring, vi har "stjålet":

    1. Næringen ligger klar i jorden og venter på, at spirerne, der er på vej frem, får brug for den.
    2. Den lille, nye plante suger næring fra jorden op gennem sine rødder og vokser sig større og større.
    3. Dyrene på Skolelandbruget bliver fodret med planterester fra haven (f.eks. udkrudt og toppe af gulerødder), som indeholder næring fra jorden. Overskuddet fra dyrenes fordøjelse af planterne - heriblandt en del næring - kommer ud igen af den anden ende og samles i Skolelandbrugets  mødding. (Et alternativ til at fodre dyrene med planteresterne er at samle dem i en kompostbunke, hvor de langsomt nedbrydes.)
    4. I det tidlige forår bliver indholdet af møddingen (alternativt indholdet af kompostbunken) spredt ud som gødning til haven, og på den måde vender der næring tilbage til haven.

    Sådan fortsætter cyklussen år efter år.

    Næringsstoffernes kredsløb
    Næringsstofferne (her symboliseret af røde klodser) gennemgår i Skolehaven en cyklus fra jord til plante, til mødding/kompost og tilbage til jorden.

     

    Illustrationsleg

    Eleverne bliver delt op i så mange grupper der er voksne til. Denne leg gennemføres først under alles ommærksomhed på den samme gruppe. Efterfølgende gør de andre grupper det på egen hånd.

    I hver gruppe bliver de enkeltstående  kredsløbsillustrationer uddelt. 

    I midten af en cirkel står der en lille kimplante (en elev). Denne lille kimplante skal bruge noget for at vokse. Hvad er det? Eleven skal sætte ord på hvad den skal bruge.

    Nu skal eleven gå hen til det led i kredsløbskæden, som eleven mener er det rigtige. Når eleven har forklaret processen, bytter han plads med det led (elev) han lige har forklaret om. På denne måde får alle sat ord på en del af kredsløbet.

    I denne øvelse er det vigtigt at eleverne får sat ord på det de mener er næste led i kredsløbet.

     

    NEDBRYDERNES LIV OG SPISESTEDER

    På Skolelandbruget undersøges temperaturen i møddingen ved at aflæse et termometer, som god tid i forvejen er stukket ned i bunken. Alt efter hvor  længe bunken har ligget, og hvor meget der derfor er gang i omsætningen, vil temperaturen være en del højere end luftens temperatur. Eleverne kommer med bud på, hvorfor der mon er så varmt i møddingen. I fællesskab nås der frem til, at varmen skyldes aktiviteten af mikroorganismer som svampe og bakterier. Der tales med eleverne om, hvorfor svampene og bakterierne synes om at bo i møgbunken (varme, fugt, mad), og hvordan de sørger for at nedbryde indholdet af møgbunken til mindre dele, så næringen igen bliver frigjort og kan synke ned i jorden, når bunken bliver spredt ud i haven til næste forår. Har bunken ligget længe nok, vil større nedbrydere som orme og insekter også have indfundet sig.

    Herefter samles eleverne omkring Skolelandbrugets kompostbeholder, der - til forskel fra møgbunken - kun indeholder køkkenaffald, dvs. rester af  frugt og grønt, kaffe- og tefiltre, æggeskaller osv. Med udgangspunkt i illustrationen af næringsstoffernes kredsløb (se ovenfor), tales der om, hvordan en anden metode til at frigive næringen fra havens planterester er at samle dem i en kompost. Med hjælp fra større og mindre organismer sker der i komposten den samme nedbrydning, som der sker i møddingen.

     

    Konkurrenceleg

    Der tages udgangspunkt i "bamsen" Regnormen Osvald der gerne vil have noget mad. Formidleren inkluderer eleverne i undersøgelsen af hvad en regnorm spiser og hvordan den lever. Hvorfor er regnormen en af de vigtigste dyr vi har i haven? Hvordan bevæger den sig og hvad spiser den?

    Eleverne bliver nu iklædt regneormedragt og skal nu prøve at få mad på samme måde som regnormen gør - ved at orme sig afsted, men de skal passe på fjenderne...

    Eleverne skal prøve at møffe sig rundt som en orm på jorden og indsamle blade. De må ikke komme for langt væk fra deres eller andres huller, men det gælder om at indsale så mange blade som muligt og få dem med hjem til hullet.

    Her kan andre elever få et næb på og blive til en fugl og jage de stakkels orme. Fuglene kan kun have en fugl i næbet (armene) af gangen. Så fuglen må hver gang den har fanget en orm, hjem i reden med den, for der venter de sultne små fugleunger.

     

    Forsøg:

    Er der tid til overs, laves et forsøg med 3 forskellige jordtyper, i mælkekartoner der er sat sammen. For at se hvilken type jord regnormene foretrækker. 

     

    NEDBRYDERJAGT

    Men det er ikke kun regnormene der er gode til at nedbryde dødt plantemateriale og dyreekskrementer. For nu skal den vilde jagt på nedbrydere til at starte.

    Eleverne opdeles i mindre grupper, og hver gruppe får udleveret en plastikbakke, et mikroskop og et parringsark, hvor de skal sammensætte de nedbrydende dyr med deres gemmesteder i naturen.

    Eleverne skal nu løbe ud i området og se hvor mange og hvilke dyr de finder. Dette skal dokumenteres med en tegning eller et navn på dyret og bostedet.

    Efter noget tid samles alle igen, og der følges op på, hvilke nedbrydere (og evt. hvor mange af hver slags) grupperne er stødt på, på deres jagt.

    Afhægig af hvor meget tid, der er til rådighed, tales der med eleverne om kendetegnene ved de enkelte dyr, f.eks.:

    • At kompostormens appetit er meget større end regnormens, og at den hver dag spiser, hvad der svarer til dens egen vægt.
    • At sneglen har en ru raspetunge, der fugerer lidt som et rivejern.
    • At skolopendre er rovdyr, mens tusindben er planteædere.

     

    KAPITEL 5 - AFSLUTNING

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Der samles op
    på dagens aktiviteter og læring:

    • Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller er blevet optaget af?
    • Har de lært noget nyt i dag? Hvad?
    • Hvad forventer de at kunne se i haven ved deres næste besøg?

     

    KAPITEL 6 - MATERIALER

    Havearbejde:

    • haveredskaber
    • kasser til ukrudt
    • fiberdug
    • sakse
    • bedpinde
    • gummihammere
    • vandfaste tuscher
    • kasse med frøglas
    • frøpixier
    • trillebør

    Nedbrydning og næringsstoffer:

    • evt. siddeunderlag
    • illustration af næringsstoffernes kredsløb
    • individuelle kredsløbsillustrationer
    • termometer
    • greb
    • skovl
    • plastikbakker
    • håndskovle
    • luppe
    • parringsark
    • tuscher

    Regnormen Osvald:

    • Osvald bamse 
    • ormedragter til børnene
    • hullahopringe
    • laminerede blade
    • tov til fuglerede

    Forsøg:

    • mælkekartoner
    • tape
    • sakse
    • håndskovle

     

     

    KAPITEL 7 - FORBEREDELSE OG EFTERBEARBEJDNING

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 2 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

  • Besøg 3 - Nytteplanter og ukrudt

    Kapitel 1 - Om besøg 3

    Ved tredje besøg i Skolehaven skyder både grøntsagsplanter og ukrudt for alvor op af jorden, og rækkestrukturen i bedene er blevet tydeligere. Eleverne bliver introduceret til de mest almindelige udkrudtsarter i haven og sørger for at luge bedene godt igennem, så grøntsagsplanterne slipper for at skulle konkurrere med ukrudtet. Frøpixi nr. 3  præsenteres, og eleverne sår frø i de sidste ledige rækker i deres bede. Herudover introduceres eleverne til emnet 'nytteplanter og ukrudt' og går på jagt i omgivelserne efter spiseligt ukrudt, som bruges til madlavning i udekøkkenet.

    Tid på året:
    medio maj - primo juni


    Program:

    • Opstart
    • Havearbejde
    • Nytteplanter og ukrudt
    • Afslutning

    Stikord:
    nytteplanter, ukrudt, giftige planter, spiselige planter, skvalderkål, mælkebøtte, løgkarse, bøgeblade, tidsel, græs, hvidmelet gåsefod

     

    Kapitel 2 - Opstart

    Klassen møder skolehaveunderviseren ved redskabsskuret og samles i en rundkreds.

    Eleverne bydes velkommen tilbage til Skolehaven og præsenteres for dagens program.
    Eleverne kommer med bud på, hvad der er sket i haven siden deres sidste besøg, og hvad de regner med at kunne se, når de kommer ud til deres  bede. Afhængig af hvor meget tid, der er til rådighed, spørges der ind til, hvad eleverne kan huske af læring og oplevelser fra deres sidste besøg i Skolehaven, f.eks.:

    • Hvordan kommer den næring, som vi "stjæler" fra haven, når vi høster planterne, tilbage til haven igen?
    • Hvorfor er temperaturen i møddingen på Skolelandbruget højere end temperaturen i luften?
    • Hvilke nedbrydere kan man finde i en mødding/kompost?
    • Oplevede eleverne noget særligt, sidst de var i Skolehaven - noget de har tænkt på elle snakket om efterfølgende?

    Inden turen går ud i haven, genopfriskes eleverne i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret.

     

    Kapitel 3 - Havearbejde

    Inden samling i haven gives der tid til, at eleverne kan nå en tur ud til deres gruppes bed og observere, hvad der er sket siden sidste besøg. Herefter  samles klassen om et af de bede, hvor der er sket mest. Bedet danner udgangspunkt for en snak om:

    • Hvilke grøntsagsplanter er vokset videre siden sidst?
    • Hvilke frø, som blev sået ved sidste besøg, er begyndt at spire, og hvilke er ikke?
    • Er der kommet mere ukrudt?
    • Hvordan har vejret været på det sidste, og hvilken betydning har det haft for det, der er sket i haven?
    • Er der spor af, at der har været dyr på besøg i haven? (snegle, fugle, harer, rådyr, landbrugsdyr)

     

    Lugning

    • Tidsel: er noget af det første ukrudt, som spirer frem og vokser sig stort, efter jorden er blevet harvet i foråret - skyder op fra lange stængler, der  løber vandret under jordoverfladen, og er meget svære at kommet helt af med - fjernes nemmest ved at grave langt ned omkring roden med en håndskovl
    • Græs: når haven bliver harvet i foråret, bliver sidste års græs vendt ned i jorden, og der gemmer sig derfor mange græsfrø og -rødder, som er klar  til at spire frem - rødderne kaldes trevlerødder - er forholdsvis nemt at fjerne, hvis man er grundig med at komme helt ned omkring rodsystemet  med lugeklo/hakkejern, så hele rodklumpen tages op af jorden
    • Mælkebøtte: har en lang lige rod, som kaldes en pælerod (svarer til roden på en gulerod, som er den del af planten, vi spiser) - fjernes nemmest ved at grave langt ned omkring roden med en håndskovl
    • Hvidmelet gåsefod: navnet kommer af, at planten har hvide hår/kirtler på bladene, som ligner mel, og formen på bladene ligner fødderne på gæs - når  planten er lille og frisk, kan bladene spises ligesom spinatblade

    Lugeinstruktionerne fra sidste besøg repeteres. Grupperne fordeler sig ud i haven og begynder at luge deres bede. Skolehaveunderviseren og lærere/pædagoger hjælper efter behov eleverne med at optegne felter omkring rækkerne og kende forskel på de forskellige planter/spirer.

     

    Såning

    Når alle grupper er færdige med at luge deres bede, samles eleverne igen omkring et bed.
    Eleverne introduceres til frøpixien for besøg 3 (se nedenfor). Såinstruktionerne fra sidste besøg repeteres, og nye tilføjes:

    • Små frø skal ikke sås ret dybt i jorden - dybden fra riveskaftet, som bruges til at markere rækken med, er passende. Store frø skal sås dybere og  med større afstand. Frø så store som bønne-, solsikke- og majsfrø skal sås helt ned i en fingers dybde og med en god håndsbreddes afstand imellem. Når frøene er kommet i jorden, skal rækken dækkes til med lidt jord.
    • Majs skal gerne sås i to rækker over for hinanden, da de bestøves, ved at vinden blæser pollen fra den ene plante til den anden.
    • En squashplante vokser sig meget stor og skal derfor have god plads! Den spirende plante har godt af lidt ekstra varme, så der graves et "ufo- krater" (mikroklima), som frøene sås i: Tre frø sås i en fingers dybde i bunden af "ufo-krateret". Der er kun plads til én plante i hvert bed, så hvis flere frø end ét spirer frem, fjernes de resterende, så kun den største spire står tilbage.
    • Salatplanter (1 plante pr. elev i gruppen) plantes på én række i "den lave have" i huller, der er lige så dybe som plantens jordklump. Pas godt på planternes rodnet, når de håndteres, og husk at vande rækken til sidst!
    • Snitbønner skal have noget at klatre op ad, så dér hvor man vil så dem, sættes et stativ af tre (bambus)pinde bundet sammen i toppen i jorden. Ved foden af hver pind sås et bønnefrø i en fingers dybde.
    • Fuglene er glade for frø og spirer fra bønner, solsikker og majs. Derfor skal der lægges et stykke fiberdug over rækker, hvor der sås dette.  Fiberdugen holdes på plads ved at lægge store sten i hjørnerne.
    • Det er vigtigt at huske at skrive på bedpindene, hvad man har sået i de forskellige rækker.
    • Der skal sås i alle de resterende frie rækker.
    • Der skal evt. eftersås i rækker, hvor frøene ikke er spiret.

    Grupperne går i gang med at så og plante i deres bede. Frøene udleveres i passende håndfulde til eleverne fra "frøbanken" (en fælles kasse med  alle frøene i glas), som bestyres af en lærer/pædagog.

    Efterhånden som grupperne bliver færdige, får de besøg af skolehaveunderviseren eller en lærer/pædagog, som de viser og fortæller, hvad de har sået hvor i deres bed. Er jorden meget tør,  sættes eleverne i gang med at vande deres bede.

     

    Kapitel 4 - Nytteplanter og ukrudt

    Spislig ukrudt

    Eleverne samles i en rundkreds i nærheden af udekøkkenet. Der tales med eleverne om, at man opdeler planter i nytteplanter - dem, vi selv dyrker,  fordi vi skal bruge dem til noget (er "nyttige" for os) - og ukrudt - dem, der vokser vildt, og som kommer op af jorden, uden at vi gør noget for det.  Men selvom ukrudt ikke er nytteplanter, kan vi godt bruge dem til noget alligevel: Dyrene på Skolelandbruget kan spise dem og derved omdanne dem til næring (repetition fra besøg 2), men vi kan også selv spise mange af dem!

    Eleverne kommer med bud på, hvilke former for ukrudt, vi kan spise, og der mindes om, at man kun skal plukke og spise planter, som man er helt  sikker på, at man kender og ved ikke er giftige, men spiselige. Med udgangspunkt i laminerede ark med forskellige pressede ukrudtsarter (se nedenfor) gennemgås, hvilke former for ukrudt man nemt kan finde i Skolehaven - skvalderkål, mælkebøtte, løgkarse og bøgeblade.

    Skvalderkål og mælkebøtte

    Løgkarse og bøgeblad

    Herefter tales der med eleverne om, hvorfor det kan være en god idé at spise ukrudt:

    De er klar til at blive høstet af, længe før  grøntsagerne i ens have er klar.

    De kan give ekstra smag til maden.

    De er sunde, fordi de indeholder mange forskellige vitaminer og mineraler, ligesom de vitaminpiller mange spiser.

    De er gratis.

    Eleverne tages med på en rundtur til forskellige steder i Skolehaven, hvor der vokser de former for ukrudt, som er blevet gennemgået. Hvert sted  repeteres navnet på den pågældende ukrudtsplante, der fortælles lidt om dens kendetegn, og alle indsamler lidt af den (helst nye, spæde blade!) til en fælles kurv, som skal med tilbage til udekøkkenet, hvor ukrudtet skal bruges i madlavningen.

     

    Pesto challange og fladbrød

    Eleverne samles omkring fællesbordet i udekøkkenet. Inden klassen sættes i gang med madlavningen, introduceres der til, hvordan køkkenarbejdet foregår i et udekøkken:

    • Køkkenvasken: bruges til at vaske hænder og vaske op i - husk at spare på vandet!
    • Sorte murerbaljer: bruges til at skylle grøntsager i (evt. afskylning under vandhane til sidst)
    • Opvask: foregår på primitiv "spejdermanér"
      • 1: afskylning af madrester under vandhanen
      • 2: vask i balje med varmt vand og sæbe
      • 3: afskylning af sæberester i balje med koldt vand
      • 4: aftørring - opvasken klares løbende og er et fælles ansvar!
    • Arbejdsborde og bålkomfurer: 4 stk. - klassen opdeles i fire køkkengrupper - der udvælges én bålansvarlig pr. gruppe, hvis opgave er at tænde  bålet og holde det ved lige
    • Bord med køkkenudstyr: man henter selv, hvad man skal bruge, og sætter det på plads igen efter opvask
    • Fællesbord: alle råvarerne, som skal bruges til madlavningen, ligger her - grupperne henter selv, hvad de skal bruge - husk ikke at tage mere, end  der står i opskriften, at der skal bruges!
    • Kompostkasse: Til alt ikke tilberedt mad
    • Skraldespand: bruges til kompostaffald (gives til dyrene på
      SkolelandbrugeT)

    Herudover gennemgås, hvilke særlige regler der gælder for, hvordan man opfører sig i udekøkkenet:

    • De skarpe voksenknive må kun bruges ved arbejdsbordene, og det er vigtigt, at man holder sin opmærksomhed på det, man står og arbejder med.  Man må kun gå rundt med knivene, når man skal hente dem, skal hen og vaske dem op eller skal lægge dem på plads. Når man går med en kniv, skal den holdes ned langs siden af kroppen med spidsen nedad og den skarpe side af bladet bagud.
    • Bålkomfurerne bliver meget varme, når der er tændt op i dem, så man skal holde god afstand til dem. Når man lægger brænde på bålet eller  håndterer gryder og pander på komfuret, skal man have bålhandsker på.
    • Blandt andet pga. de skarpe knive og varme bålkomfurer må man hverken løbe eller fjolle rundt og lege i udekøkkenet.

    Med udgangspunkt i råvarerne og køkkenudstyret stillet frem på fællesbordet gennemgås og demonstreres fremgangsmåden for dagens opskrift (se nedenfor).

    Herefter inddeles klassen i fire køkkengrupper. Grupperne fordeles ved hver deres arbejdsbord og får udleveret opskriften. Fra hver gruppe udvælges en bålansvarlig, som får instruktion, i hvordan man tænder bålet, af skolehaveunderviseren. De øvrige elever går i gang med madlavningen. Lærerne/pædagogerne hjælper, hvor der er behov, og sørger for, at eleverne løbende får taget opvasken.

    Når alle grupper er færdige med  madlavningen og har klaret deres opvask, samles klassen til fælles spisning. Efter spisningen tages opvasken af evt. service, og køkkenet ryddes op.

     

    Kapitel 5 - Afslutning

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Der samles op på dagens aktiviteter og læring:

    • Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller er blevet optaget af?
    • Har de lært noget nyt i dag? Hvad?
    • Hvad forventer de at kunne se i haven ved deres næste besøg?

     

    Kapitel 6 - Materialer

    Havearbejde:

    • haveredskaber
    • kasser til ukrudt
    • fiberdug
    • sakse
    • bedpinde
    • gummihammere
    • vandfaste tuscher
    • kasse med frøglas
    • frøpixier
    • trillebør

    Nytteplanter og ukrudt:

    • ark med pressede ukrudtsarter
    • kurv til indsamling af ukrudt
    • opskrifter
    • kasse til kompostaffald
    • råvarer (mel, tørgær, salt, olivenolie)
    • køkkenudstyr (røreskåle, kopper, dl-mål, måleskeer, grydeskeer, knive, skærebrætter, kageruller, pander, paletknive)
    • båludstyr (optændingsbrænde, brændeknuder, avispapir, tændstikker, evt. briketter,
    • bålhandsker)
    • opvaskeudstyr (håndsæbe, opvaskemiddel, baljer, opvaskebørster, tørrebakker, viskestykker, karklude)
    • evt. service

     

    Kapitel 7 - Forberedelse og efterbearbejdning

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 3 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige  erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

     

    Ideer

    • Gå i dybden med besøgets faglige emne(r) - se stikord under 'Om besøg 3'
    • Føre havedagbog - f.eks.:
      • tegne haveplan over hvad der er sået i hvilke rækker
      • indsætte fotos af udvikling fra besøg til besøg
      • notere så- og høsttidspunkter
      • måle/veje og notere størrelse/vægt af frø/afgrøder
      • måle og notere planters højde og vækst
      • tegne frø/planter/afgrøder
  • Besøg 4 - Bier som nyttedyr

    Kapitel 1 - Om besøg 4

    Ved fjerde besøg i Skolehaven står sommerferien for døren, så der skal luges ekstra grundigt i bedene. De første grøntsager - spinat og radiser - er  klar til høst. Frøpixi nr. 4 præsenteres, og eleverne sår frø i rækkerne, som bliver ledige efter de høstede grøntsager. Derudover bliver eleverne introduceret til emnet 'bier som nyttedyr' - der kigges nærmere på Skolelandbrugets bistader, eleverne prøver, hvordan det er at være arbejderbi, og biernes honning prøvesmages.

    Tid på året:
    primo juni - ultimo juni

    Program:

    • Opstart
    • Havearbejde
    • Bier som nyttedyr
    • Afslutning

    Stikord:
    honningbi, nektar, pollen, honning, bestøvning, biavler, bistade, hveps, bifamilie, dronning,
    drone, arbejderbi, rengøringsbi, yngelplejer, byggebi, pollenpakker, honninghenter, vagtbi,
    blæserbi, vandhenter, spejderbi, samlerbi, magasin, ramme, tavle, bivoks, vildbyg, celle, æg,
    larve, puppe, propolis

    Sommerferiepasning:
    Fjerde besøg er sidste besøg i Skolehaven inden sommerferien. For at undgå at haverne vokser til i ukrudt hen over sommeren opfordres alle  lærere til at lave en sommerferiepasningsplan for eleverne og deres familier: Hver familie tildeles (eller vælger selv) én/flere uger, hvor de har  ansvaret for at luge og evt. vande elevens bede. Hver af havegruppernes bede skal gerne passes mindst én gang om ugen. I Skolehaven sørges der
    for nem adgang til haveredskaber og vand, og der ophænges skilte med information om, hvordan man luger, hvad der evt. må høstes af osv. For at gøre sommerferiepasningen til så hyggelig en oplevelse som muligt opfordres familierne til f.eks. at slå sig sammen med andre familier og gøre pasningen af haven til en fælles udflugt, eller til at kombinere sommerferiepasningen med andre udendørs aktiviteter i området.

     

    Kapitel 2 - Opstart

    Klassen møder skolehaveunderviseren ved redskabsskurene og samles i en rundkreds.
    Eleverne bydes velkommen tilbage til Skolehaven og præsenteres for dagens program.
    Eleverne kommer med bud på, hvad der er sket i haven siden deres sidste besøg, og hvad de regner med at kunne se, når de kommer ud til deres  bede. Afhængig af hvor meget tid, der er til rådighed, spørges der ind til, hvad eleverne kan huske af læring og oplevelser fra deres sidste besøg i Skolehaven, f.eks.:

    • Hvad er forskellen på nytteplanter og ukrudt?
    • Hvilke ukrudtsplanter kan man finde i Skolehaven - og hvilke af dem kan man spise?
    • Hvorfor kan det være en god idé at spise ukrudt?
    • Oplevede eleverne noget særligt, sidst de var i Skolehaven - noget de har tænkt på eller snakket om efterfølgende?

    Eleverne mindes om, at det er vigtigt, at de sammen med deres familie kommer ud i Skolehaven i sommerferien for at luge og evt. vande deres bede. Der gives en kort introduktion til, hvordan sommerferiepasningen foregår. (Se info om sommerferiepasning i kapitlet ovenfor.)
    Inden turen går ud i haven, instrueres eleverne i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret.

     

    Kapitel 3 - Havearbejde

    Inden samling i haven gives der tid til, at eleverne kan nå en tur ud til deres gruppes bed og observere, hvad der er sket siden sidste besøg. Herefter  samles klassen om et af de bede, hvor der er sket mest. Bedet danner udgangspunkt for en snak om:

    • Hvilke grøntsagsplanter er vokset videre siden sidst?
    • Er der nogen grøntsager, som er klar til høst?
    • Hvilke frø, som blev sået ved sidste besøg, er begyndt at spire, og hvilke er ikke?
    • Hvilken slags ukrudt er kommet op?
    • Hvordan har vejret været på det sidste, og hvilken betydning har det haft for det, der er sket i haven?
    • Er der spor af, at der har været dyr på besøg i haven? (snegle, fugle, harer, rådyr, dyr fra gården)

     

    Lugning og udtynding

    Eleverne har på nuværende tidspunkt styr på, hvordan man luger, så dette behøver ikke blive repeteret. I stedet introduceres eleverne til, hvorfor og  hvordan man tynder ud i rækkerne med gulerødder, rødbeder og persillerødder, og hvor stor afstanden bør være mellem de tilbageværende planter.

    Herefter fordeler grupperne sig ud i haven og begynder arbejdet.

     

    Høst og såning

    Når alle grupper er færdige med at luge og udtynde, samles eleverne igen omkring et bed.
    Klassen får forklaret, hvordan man høster spinat og radiser, og der tales om, hvad man kan bruge grøntsagerne til hjemme i køkkenet. Eleverne  introduceres til frøpixien for besøg 4. Evt. repeteres såinstruktionerne fra sidste besøg, og eleverne huskes på at slutte af med at vande rækkerne, som er blevet udtyndet.

    Grupperne får udleveret poser og går i gang med at høste og derefter så i de ledige rækker efter spinat og radiser. Frøene udleveres i passende  håndfulde til eleverne fra "frøbanken" (en fælles kasse med alle frøene i glas), som bestyres af en lærer/pædagog.

    Efterhånden som grupperne bliver færdige, får de besøg af skolehaveunderviseren eller en lærer/pædagog, som tjekker, at bedene kan  "sommerferiegodkendes". Er jorden meget tør, sættes eleverne i gang med at vande deres bede.

     

    Kapitel 4 - Bier som nyttedyr

    Bierne og blomsterne

    Eleverne samles i en siddende rundkreds under et æbletræ. Der tales om, hvordan æbletræet for kort tid siden har været fyldt med æbleblomster,  som honningbierne har summet rundt i.
    Bierne har været ude for at samle nektar til at lave honning af. Til gengæld for at have afgivet deres nektar er æbleblomsterne blevet bestøvet -  dvs. at bierne, når de er dykket ned i en blomst efter nektar, har fået pollen (blomsterstøv) på sig fra blomstens hanlige del (støvdragerne) og har taget  pollenet med sig videre til næste blomst, hvor det er blevet afsat på blomsten hunlige del (frugtanlægget). Det er derfor, der nu sidder en masse små æbler på træets grene. Mange planter - også dem eleverne selv dyrker i haven - er afhængige af biernes bestøvning. Derfor er det rigtig heldigt, at der på Skolelandbruget, som er nabo til Skolehaven, står nogle bistader.

    For de små elever eller for dem der bedst lærer den vej, læses der en sød lille hisorie om honningbien Viola og hendes arbejdsgang for at live en samlerbi.

    En bidragt med hat og slør vises frem. Der tales om, hvorfor sådan en er nødvendig for biavleren at have på, når han skal passe sine bistader. Generelt er bier dog meget mere fredelige end hvepse. Eleverne kommer med bud på, hvordan man kender forskel på bier og hvepse.

     

    Bigården på skolelandbruget

    Klassen samles langs indhegningen til bigården. I hvert bistade bor én bifamilie og bierne finder hjem til deres eget bistade vha. deres lugtesans  og/eller farven på flyvebrættet. Der tales om hvordan en bifamilie består af dronning, droner og arbejderbier (se illustration nedenfor), og hvad deres roller i bistadet er. Med udgangspunkt i en illustration af en arbejderbis liv (se nedenfor) forklares det, hvilke funktioner en arbejderbi har i de  forskellige stadier af sit liv.

    Forskellen på dronning, drone og arbejderbiForskellen på dronning, drone og arbejderbi

    En arbejderbis liv

    I løbet af sit liv har en arbejderbi følgende funktioner: rengøringsbi, yngelplejer, byggebi, pollenpakker, honninghenter, vagtbi, blæserbi, vandhenter, spejderbi, samlerbi

     

    Bistadets opbygning

    Et tomt magasin samt rammer med tom tavle, fyldt tavle og vildbyg vises frem. Det forklares, hvordan et bistade bygges op af magasiner, der fyldes med rammer, som biavleren på forhånd har sat tavler af bivoks i. Hvis ikke biavleren har sat tavler i rammerne, laver bierne selv vildbyg. Der tales om, hvordan bierne udbygger cellerne i tavlen og bruger dem til at gemme honning, pollen og æg i. Med udgangpunkt i en illustration af biens  udvikling i cellen (se nedenfor) forklares det, hvordan hhv. arbejderbier og dronninger udvikler sig fra æg, til larve, til puppe, til færdig bi inde i tavlens celler.

    Til sidst uddeles smagsprøver på honning fra bistaderne, og der tales om, hvordan honningens smag afhænger af, hvilke blomster bierne har hentet  nektar fra og derfor ændrer sig både hen over sæsonen og fra år til år.

    En arbejderbi og en dronnings udvikling i cellen

     

    Samlerbiens pollenjagt

    Klassen samles på græsplænen ved bigården. Her er der gjort klar til en leg/konkurrence, hvor eleverne skal prøve, hvordan det er at være den form for arbejderbi, som kaldes samlerbi.
    Samlerbiernes opgave er at flyve ud og samle pollen og bringe det med hjem til familiens bistade. Klassen introduceres til spillereglerne:

    • Pollenet finder man i blomsterne, som vokser i græsplænen (= glaskugler e.l., som ligger ved foden af "spyd" med farvede hoveder e.l., der er  stukket ned i plænen). Det er dog ikke alle blomster, der indeholder pollen, så samlerbierne må ud og lede efter de gode indsamlingssteder.
    • Når man har fundet pollen, skal det bringes tilbage til familiens bistade. Klassen bliver inddelt i 5 familier, som har hver sit bistade (=  hulahopringe e.l. med hver sin farve).
      Bistaderne har forskellige farver for at samlerbierne kan huske, hvilket bistade der er deres eget og dermed få lagt deres pollen i det rigtige bistade.
    • Da bier jo ikke er så store, kan de ikke bære mere end én pollenkugle ad gangen, så selvom man har fundet en blomst med meget pollen, må man  kun tage én kugle ad gangen og flyve hjem til bistadet med.
    • Desværre har en samlerbi også fjender - nemlig fugle, som godt kan lide at spise honningbier. Som samlerbi skal man derfor passe på, at man på  sin jagt efter pollen ikke bliver spist af de fugle, der kredser rundt i området (= to af eleverne, som får et næb af pap e.l. på næsen). Bliver man rørt af en af fuglene, dør man og må stille sig over på rebet, som ligger i udkanten af banen. Er man på vej hjem til sit bistade med en pollenkugle, må  man dog gerne flyve hjem og lægge den, før man stiller sig på rebet.
    • Selvom der en gang imellem bliver spist nogle bier af fuglene, lægger dronningen jo heldigvis hele tiden flere æg, som udvikler sig til nye bier.  Når man er blevet spist af en fugl og står på rebet, kan man derfor efter noget tid vende tilbage til sin bifamilie som en ny bi. Der går 21 dage, fra et æg er blevet lagt af dronningen, til en ny arbejderbi er færdigudviklet. Derfor skal man lave 21 hop på rebet, før man kan vende tilbage til sin bifamilie og fortsætte med at samle pollen. Og dronningen (= en af lærerne/pædagogerne) står ved rebet og holder øje med, at alle hopper 21  gange, før de flyver afsted igen som nye bier.
    • Når der ikke er flere pollenkugler tilbage ude i blomsterne, stopper legen, og så skal der tælles sammen, hvilken familie som har samlet flest og dermed vundet.

    Der udvælges to elever til at være fugle, som hver får et næb på. Resten af eleverne inddeles i 5 familier, som tildeles hver deres farve bistade. Herefter sættes legen i gang.

     

    Kapitel 5 - Afslutning

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Der samles op på dagens aktiviteter og læring:

    • Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller er blevet optaget af?
    • Har de lært noget nyt i dag? Hvad?
    • Hvad forventer de at kunne se i haven, når de kommer igen efter sommerferien?

    Eleverne mindes om at tage deres poser med høst med sig hjem, og der ønskes god sommerferie og god fornøjelse med sommerferiepasningen.

     

    Kapitel 6 - Materialer

    Havearbejde:

    • haveredskaber
    • kasser til ukrudt
    • plasticposer
    • fiberdug
    • sakse
    • (bambus)pinde
    • snor
    • bedpinde
    • gummihammere
    • vandfaste tuscher
    • kasse med frøglas
    • frøpixier
    • trillebør

    Bier som nyttedyr:

    • evt. siddeunderlag
    • illustrationer af en arbejderbis liv, forskellen på dronning, drone og arbejderbi samt biens udvikling i cellen
    • biavlerdragt
    • magasin
    • rammer med hhv. tom tavle, fyldt tavle og vildbyg
    • honning og ispinde e.l. til smagsprøver
    • glaskugler
    • "spyd"
    • 5 hulahopringe i forskellige farver
    • 2 næb
    • reb

     

    Kapitel 7 - Forberedelse og efterbearbejdning

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 4 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige  erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

    Ideer

    • Gå i dybden med besøgets faglige emne(r) - se stikord under 'Om besøg 4'
    • Se 'Biernes By' på filmcentralen.dk
    • Føre havedagbog - f.eks.:
      • tegne haveplan over hvad der er sået i hvilke rækker
      • indsætte fotos af udvikling fra besøg til besøg
      • notere så- og høsttidspunkter
      • måle/veje og notere størrelse/vægt af frø/afgrøder
      • måle og notere planters højde og vækst
      • tegne frø/planter/afgrøder
    • Samle op på ny læring (f.eks. side/afsnit i logbog med overskriften 'I dag har jeg lært...')
    • Fortsætte oversigten over nye ord og begreber (kolonne til hhv. ord, forklaring og tegning)
    • Lave historier/eventyr/tegneserier med udgangspunkt i biernes univers
    • Bygge insekthotel(ler) - find f.eks. inspiration her:
      • http://www.friluftsraadet.dk/media/542971/insekthotel_net.pdf
  • Besøg 5 - Plantelære

    Kapitel 1 - Om besøg 5

    Ved femte besøg i Skolehaven vender klassen tilbage efter sommerferien til en frodig have, som bugner med høstklare grøntsager. Alt efter hvor flittige eleverne har været til at passe deres bede i sommerferien, skal der luges lidt/noget, før resultatet af forårets havearbejde bogstavelig talt kan høstes. Herudover bliver eleverne præsenteret for emnet 'plantelære' og bliver klogere på, hvordan planten er bygget op, og hvilke dele af planten vi spiser, når vi spiser forskellige grøntsager.

    Tid på året:
    primo august - ultimo august

    Program:

    • Opstart
    • Havearbejde
    • Plantelære
    • Afslutning

    Stikord:
    plante, rod, blad, stængel, blomst, frugt, frø, vand, næring, fotosyntese, klorofyl, sollys, CO2, sukkervand, formere, befrugte/bestøve, frøspredning

     

    Kapitel 2 - Opstart

    Klassen møder skolehaveunderviseren ved redskabsskurene og samles i en rundkreds. Eleverne bydes velkommen tilbage efter sommerferien og præsenteres for dagens program. Eleverne fortæller, hvad de ifm. sommerferiepasningen har oplevet, at der er sket i haven hen over sommeren, og de kommer med bud på, hvad de regner med at kunne se, når de kommer ud til deres bede. 

    Inden turen går ud i haven, repeteres eleverne i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret.

     

    Kapitel 3 - Havearbejde

    Lugning

    Inden samling i haven gives der tid til, at eleverne kan nå en tur ud til deres gruppes bed og observere, hvad der er sket i løbet af sommerferien. Herefter samles klassen om et bed, og der tages en snak om:

    • Hvordan har planterne udviklet sig hen over sommeren?
    • Hvordan hænger det sammen med sommerens vejr?
    • Hvilke grøntsager ser ud til at være klar til høst?
    • Er der spor af, at der har været dyr på besøg i haven? (snegle, fugle, harer, rådyr)

    Der tages en kort repetition af, hvordan man luger. Herefter fordeler grupperne sig ud i haven og begynder arbejdet.

     

    Høst

    Når alle grupper er færdige med at luge, samles eleverne igen omkring et bed. Der tales om, hvordan man kan se, om de enkelte grøntsager er klar til høst, og hvordan man høster dem.

    Grupperne får udleveret poser, og går i gang med at høste og fordele høsten mellem gruppens medlemmer.

    Er jorden meget tør, sættes eleverne til sidst i gang med at vande deres bede.

     

    Kapitel 4 - Plantelære

    Historien og Vanddråben Vinnie

    Vanddråben Vinnie skal finde meningen med livet og drager ud på sit livs rejse i den store verden. Vinnie møder nye væsner og farerne lurer lige om hjørnet. Mon hun klarer den?

     

    LEG: Plantens opbygning

    Med udgangspunkt i en illustration af plantens opbygning (se nedenfor) tales der om, hvilke dele en plante består af, og hvad de enkelte plantedeles funktion er. For at gøre det lettere for eleverne at forstå og huske plantedelenes forskellige funktioner suppleres beskrivelsen af hver af disse med et konkret symbol (se nedenfor).

    Haveformidleren står med illustrationen af plantens opbygning foran sig. Haveformidleren siger nu hvad en af plantedelens evner er (fx roden; "suger vand og næring til sig"). Eleverne skal nu række hånden op hvis de ved hvilken plantedel der gør dette. En elev bliver valgt og giver svaret. Har andre det samme rigtige svar klapper man sig selv på skulderen. Havde man et andet svar tager man bare hånden ned igen. Eleven der havde det rigtige svar får lov at sætte nedenstående symbol på illustrationen.

    Haveformidleren uddyber hvad plantedelens evne er og prøver at involvere eleverne i samtalen.

    Dette gentages med alle plantens dele. Nogle plantedele har flere funktioner og kan derfor blive nævnt flere gange (fx roden igen; "fungerer som et anker for planten). 

    • Rod (anker): holder planten fast i jorden, så den ikke vælter, når det f.eks. blæser - suger vand og næring til planten op fra jorden
    • Blad (madfabrik med klorofyl-kokke): producerer den mad (sukkervand), som planten skal bruge til at leve - fotosyntensen, som foregår i bladene, kan forklares som en madfabrik, hvor små grønne klorofyl-kokke laver sukkervand til planten ud af vand, sollys og CO2
    • Stængel (skelet): holder planten oprejst, bærer dens vægt og rækker plantens blade op mod sollyset - transporterer vand og næring fra roden ud til bladene og sukkervand fra bladene ud til resten af planten
    • Blomst (far og mor): sørger for, at planten kan formere sig, dvs. lave flere planter og derved skabe nyt liv - oftest findes der både en hanlig og en hunlig del af en blomst, og som hos mennesket skal den hunlige del befrugtes af den hanlige del, hvilket sker ved at f.eks. bier hjælper med at flytte pollen fra én blomst til en anden, hvorved blomsten kan udvikle sig til en frugt
    • Frugt og frø (tog med børn): frugten fungerer som en slags transportmiddel for frøene, der ligger indeni, så de bliver spredt vidt omkring og her kan spire frem og blive til nye planter af samme slags, som den frugten og frøene kom fra - der findes mange forskellige metoder til frøspredning, dvs. måder frugter kan transportere frøene på.

    Plantens opbygning

     

    Anker

    Symbolet for plantens rod.

     

    Madfabrik med klorofyl-kokke

    Symbolet for plantens blad.

     

    Skelet

    Symbolet for plantens stængel.

     

    Far og mor

    Symbolet for plantens blomst.

     

    Tog med børn

    Symbolet for plantens frugt og frø.

     

    Leg: Plantelære-stafet

    Version 1:
    Klassen deles i 3 hold, som stiller op på hver sin række bag ved startlinjen. ”Lederen” af legen holder en grøntsag frem. Den forreste mand i hvert holds række løber hurtigst muligt ned i den anden ende af banen og stiller sig bag det skilt, som repræsenterer den plantedel, der er tale om.

    Version 1

     

    Version 2:
    Klassen deles i 3 hold, som stiller op på hver sin række bag ved startlinjen. ”Lederen” af legen råber navnet på en plantedel. Den forreste mand i hvert holds række løber hurtigst muligt hen til bunken af grøntsager midt på banen og henter en grøntsag, som repræsenterer den plantedel, der er tale om. Herefter løber man videre ned og stiller sig bag det pågældende skilt.

    Version 2

     

    Version 3:
    Klassen deles i 3 hold, som stiller op på hver sin række bag ved startlinjen. ”Lederen” af legen råber evnen for det plantedelen kan. Den forreste mand i hvert holds række løber hurtigst muligt hen til bunken af grøntsager midt på banen og henter en grøntsag, som repræsenterer den evne som plantedelen, der er tale om. Herefter løber man videre ned og stiller sig bag det pågældende skilt.

     

    Grøntsagssafari

    Eleverne skal til sidst en tur rundt i haven med papir og blyant for at indsamle navne, beskrivelser eller tegninger af forskellige grøntsager.

    Eleverne opdeles i ca. fem grupper.

    1. Hver gruppe tildeles hver deres plantedel(e) - rod, blad, stængel, blomst, frugt + frø. 
    2. Hver gruppe udstyres med et skriveboard med papir og blyant.
    3. Alle grupper får nu tid til at gå rundt mellem havens bede og skrive navne, tegne eller skrive kendetegn ned af grøntsager, som de mener repræsenterer den plantedel, gruppen er blevet tildelt.
    4. Er der tid, samles der op på øvelsen i fællesskab, når alle grupper igen er samlet. Alternativt kan der samles op på øvelsen hjemme på skolen (se løsningsark nedenfor).

     

    Kapitel 5 - Afslutning

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Der samles op på dagens aktiviteter og læring:

    • Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller er blevet optaget af?
    • Har de lært noget nyt i dag? Hvad?
    • Har eleverne nogle idéer til, hvilke retter man kan lave med de høstede grøntsager?

    Der lægges op til, at eleverne ved deres næste besøg i Skolehaven skal starte med at fortælle hinanden, hvad de har brugt grøntsagerne til hjemme i køkkenet.

    Eleverne mindes om at tage deres poser med høst med sig hjem.

     

    Kapitel 6 - Materialer

    Havearbejde:

    • haveredskaber
    • kasser til ukrudt
    • plasticposer
    • snor at binde om buketter og poser
    • vandfaste tuscher
    • sakse
    • dolke
    • trillebør


    Plantelære:

    • illustrationer af plantens opbygning
    • symboler for plantedele
    • grøntsager (f.eks. gulerødder, grønkål, rabarber, morgenfruer, bønner)
    • historien om Vanddråben Vinnie
    • skilte til stafet
    • magnetisk tavle til illustration
    • 10 spyd
    • blyanter
    • papir
    • tegneplader
    • løsningsark til grøntsagssafari

     

    Kapitel 7 - Forberedelse og efterbearbejdning

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 5 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

     

     

  • Besøg 6 - Madlavning og sanser

    Kapitel 1 - Om besøg 6

    Ved sjette besøg i Skolehaven er der stadig masser af grøntsager at høste af i haven, og behovet for lugning er efterhånden begrænset. I udekøkkenet bliver eleverne præsenteret for emnet 'madlavning og sanser' og erfarer, hvordan især smagssansen er en vigtig sans, når man skal lave et lækkert måltid af høsten fra haven.

    Tid på året:
    ultimo august - primo september

    Program:

    • Opstart
    • Havearbejde
    • Madlavning og sanser
    • Afslutning

    Stikord:
    smagssansen, lugtesansen, følesansen, høresansen, synssansen, de fem grundsmage, surt, sødt, salt, bittert, umami, tilsmagning

     

    Kapitel 2 - Opstart

    Klassen møder skolehaveunderviseren ved redskabsskurene og samles i en rundkreds. Eleverne bydes velkommen tilbage til Skolehaven og præsenteres for dagens program. Afhængig af hvor meget tid, der er til rådighed, spørges der ind til, hvad eleverne kan huske af læring og oplevelser fra deres sidste besøg i Skolehaven, f.eks.:

    • Hvilke dele består en plante af?
    • Hvilke funktioner har plantens forskellige dele?
    • Hvad for nogle grøntsager, vi spiser, er plantens rod/stængel/blade/blomster/frugter/frø?
    • Oplevede eleverne noget særligt, sidst de var i Skolehaven - noget de har tænkt på eller snakket om efterfølgende?

    Som der blev lagt op til i slutningen af klassens forrige besøg, skal eleverne herefter fortælle hinanden, hvad de har brugt deres høst til hjemme i køkkenet. Eleverne går sammen to og to og får et par minutter til at snakke, hvorefter der kort samles op i fællesskab.

    Inden turen går ud i haven, instrueres eleverne i at hente de nødvendige redskaber i redskabsskuret.

     

    Kapitel 3 - Havearbejde

    Lugning og høst

    Klassen samles omkring et bed, og der tales om, hvilke grøntsager der er klar til høst, og hvordan man høster dem. 

    Grupperne fordeler sig ud i haven og starter med at luge lidt, dér hvor der er behov. Efterhånden som grupperne bliver færdige med lugearbejdet, får de udleveret poser og går i gang med at høste og fordele høsten mellem gruppens medlemmer.

    Er jorden meget tør, sættes eleverne til sidst i gang med at vande deres bede.

     

    Kapitel 4 - Madlavning og sanser

    De fem sanser

    Eleverne samles i en rundkreds. Med udgangpunkt i en illustration af menneskets fem sanser (se nedenfor) tales der om, hvor mange og hvilke sanser vi har, og eleverne kommer med bud på, hvordan vi bruger de forskellige sanser ifm. madlavning og spisning:

    • Smagssansen: grundsmagene
    • Lugtesansen: duft/lugt, nuancer i smag (aromaer)
    • Følesansen: temperatur, konsistens, smagsstyrke (brændende fornemmelse på tungen)
    • Høresansen: konsistens
    • Synssansen: vurdering/forventning (f.eks. moden/umoden, frisk/rådden, lækker/ulækker)

    Særligt smagssansen er vigtig, når man tilbereder og spiser mad. De fem grundsmage (surt, sødt, salt, bittert, umami) gennemgås, og eleverne kommer med eksempler på forskellige madvarer, som er karakteriseret af de enkelte grundsmage. Eleverne skal herefter opleve og forsøge at identificere de fem grundsmage gennem en lille øvelse:

    1. Klassen opdeles i mindre grupper a ca. 4 elever.
    2. Hver gruppe får udleveret fire plastickrus med indhold, som repræsenterer de fem grundsmage (æbleeddieke = surt, honning = sødt, valnødder = bittert, saltede pickles = salt, Svampe boullion = umami), plasticteskeer, samt fem mærkater med hver af grundsmagenes navne.
    3. Eleverne får ikke at vide, hvad der er i krusene, men skal på egen hånd smage sig frem til, hvilke grundsmage hvert krus repræsenterer. Når eleverne i gruppen er blevet enige indbyrdes, fordeler de klistermærkerne med navne på krusene. 
    4. Når alle grupper er færdige, samles der op på øvelsen i fællesskab: Eleverne kommer med bud på indholdet af de forskellige krus, og hvilken grundsmag der er tale om.
    5. Der snakkes om hvilke alternative fødevarer der er til de forskellige grundsmage

    Afslutningsvis tales der om, hvordan mad, som er smagt til med alle fem grundsmage, både smager bedre og mætter hurtigere. Det er derfor vigtigt at gøre sig umage med tilsmagningen, når man laver mad, hvilket klassen herefter skal i gang med.

    Menneskets fem sanser

     

    Grøntsagswok fra Alverdens køkkener

    Eleverne samles omkring fællesbordet i udekøkkenet. Inden klassen sættes i gang med madlavningen, repeteres de procedurer og regler for madlavning i udekøkkenet, som eleverne lærte ved besøg 3.

    Der ligges op til en fælles snak om, at maden smager forskelligt rundt omkring i verdenen, selvom at ingredienserne er de samme langt hen af vejen. Men hvad er det der gør verdenskøkkener så forskellige? Børnene kan evt. være med til at placere nogle at smagsgiverne i kasserne. Fx Hvor skal en lime være? Og hvor skal citronen være?

    Eleverne gives besked om at lægge særlig vægt på tilsmagningen af retten - dels med de  ingredienser der blev anvendt i øvelsen om grundsmage og dels med de øvrige smagsgivere der er i hver gruppes smags-kasse. Desuden opfordres der til, at alle grupper smager på de rå grøntsager hen af vejen, mens de snitter dem.

    Med udgangspunkt i råvarerne og køkkenudstyret stillet frem på fællesbordet gennemgås og demonstreres fremgangsmåden for dagens opskrift (se nedenfor). Udskæringsmuligheder osv. 

    Herefter inddeles klassen i fire køkkengrupper. Grupperne fordeles ved hver deres arbejdsbord og får udleveret en kasse med krydderier fra et verdens-køkken. Eleverne skal nu snuse og smage på de ting der er i kassen, så de kan danne sig et overblik over hvilke krydderier og smags givere de har i deres kasse.

    Fra hver gruppe udvælges en bålansvarlig, som får instruktion, i hvordan man tænder bålet, af skolehaveunderviseren. De øvrige elever går i gang med madlavningen. Lærerne/pædagogerne hjælper, hvor der er behov, og sørger for, at eleverne løbende får taget opvasken. 

    Når alle grupper er færdige med madlavningen og har klaret deres opvask, samles klassen til fælles spisning. Under spisningen tages der, med udgangspunkt i sansekortene, en snak om:

    • Hvilke grundsmage er dominerende i hver ret?
    • Forskelle i smag, farve og konsistens på de enkelte gruppers retter, og hvad disse forskelle skyldes.
    • Forskelle i smag og konsistens mellem rå og wokkede grøntsager.
    • Hvad der gik godt for grupperne under madlavningen, og hvad der evt. gik mindre godt.

    Efter spisningen klares opvasken af service, og køkkenet ryddes op.

     

    Kapitel 5 - Afslutning

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Der samles op på dagens aktiviteter og læring:

    • Hvad har eleverne særligt bidt mærke i eller er blevet optaget af?
    • Har de lært noget nyt i dag? Hvad?
    • Har eleverne nogle nye idéer til, hvilke retter de vil lave med de høstede grøntsager?

    Klassen gøres opmærksom på, at de næste gang ikke skal besøge Skolehaven, men i stedet skal en tur ud til det økologiske landbrug Stengården i Høvelte. Her skal de have en rundvisning på gården og opleve, hvordan det foregår, når man dyrker grøntsager i større skala, end de selv gør i deres have.

    Eleverne mindes om at tage deres poser med høst med sig hjem.

     

    Kapitel 6 - Materialer

    Havearbejde:

    • haveredskaber
    • kasser til ukrudt
    • plasticposer
    • vandfaste tuscher
    • sakse
    • dolke
    • trillebør


    Madlavning og sanser:

    • evt. siddeunderlag
    • illustration af de fem sanser
    • plastickrus
    • plasticteskeer
    • mærkater med betegnelserne 'surt,' 'sødt', 'salt', 'bittert' og 'umami'
    • honning
    • æbleeddieke
    • valnødder
    • saltede pickles
    • svampeboullion 

     

    • opskrifter
    • murerbaljer
    • grøntsagsbørster
    • kasse til kompostaffald
    • råvarer
      • grøntsager (f.eks. gulerødder, rødbeder, bolchebeder, glaskål, broccoli, squash, bønner, løg)
      • smagsgivere (f.eks. hvidløg, ingefær, chili, krydderurter, limesaft, honning, sesamolie, soja, peber, salt), olie)
    • kasser med alverdens smagsgivere
    • køkkenudstyr (grøntsagsskrællere, knive, skærebrætter, skåle, måleskeer, grydeskeer, wokke)
    • båludstyr (optændingsbrænde, brændeknuder, avispapir, tændstikker, evt. briketter, bålhandsker)
    • opvaskeudstyr (håndsæbe, opvaskemiddel, baljer, opvaskebørster, tørrebakker, viskestykker, karklude)
    • service

     

    Kapitel 7 - Forberedelse og efterbearbejdning

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 6 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

  • Besøg 7 - Besøg på Stengården

    Kapitel 1 - Om besøg 7

    Syvende besøg foregår ikke i Skolehaven, men på det økologiske landbrug Stengården i Høvelte. Klassen tages med på en rundvisning på gården og får hermed indblik i, hvordan økologisk grøntsagsavl foregår i stor skala. Samtidig drages der paralleller til elevernes erfaringer fra sæsonens løb i Skolehaven.

    Tid på året:
    medio september - ultimo september

     

    Stengådens hjemmeside:

    https://stengaardenoko.dk/

     

    Kapitel 2 - Forberedelse og efterbearbejdning

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 7. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

  • Besøg 8 - Konservering og suppe

    Kapitel 1 - Om besøg 8

    Ved ottende og sidste besøg i Skolehaven skal resten af havens grøntsager høstes. Mange af planterne har sat frø, som skal indsamles, så de kan sås til næste forår. Haven ryddes op og lukkes ned for vinteren. Eleverne bliver introduceret til hvordan man i gamle dage opbevarede sine grøntsager vinteren over. Hver elev får deres egne syltede rødbeder med hjem og til sidst sluttes dagen af i udekøkkenet med tilberedning af en varmende efterårssuppe.

    Tid på året:
    ultimo september - medio oktober

    Program:

    • Opstart
    • Haveafslutning
    • Syltning af rødbeder
    • Efterårssuppe
    • Tak for denne sæson

    Stikord:
    frøspredning, eddiekesyltning, sukkersyltning, røgning, konservere, forædle, holdbarhed, tørring, saltning, fermentering og repetition af sæsonens læring...

     

    Kapitel 2 - Opstart

    Klassen møder skolehaveunderviseren ved redskabsskurene og samles i en rundkreds. Eleverne bydes velkommen tilbage til Skolehaven og præsenteres for dagens program. Afhængig af hvor meget tid, der er til rådighed, spørges der ind til, hvad eleverne kan huske af læring og oplevelser fra deres besøg på Stengården:

    • Hvad var det sjoveste eller mest spændende af det, de oplevede på Stengården?
    • Lærte de noget nyt under besøget?
    • Er der noget fra besøget, de har tænkt på eller snakket om efterfølgende?

     

    Kapitel 3 - Haveafslutning

    Frøindsamling og høst

    Klassen samles omkring et bed. Der tales med eleverne om begrebet frøspredning - hvorfor frøspredning er vigtigt for planterne, og hvordan det foregår:

    • Planterne danner frø, fordi de gerne vil sørge for, at der vokser endnu flere planter op af jorden - og gerne så langt omkring som muligt.
    • Hvert frø, som planten danner, kan blive til en ny plante, hvis det får lov at komme i jorden og, når foråret kommer, bliver forsynet med det, som frø har brug for til deres spiring (vand, varme, næring, ilt - se besøg 1).
    • Forskellige planter benytter sig af forskellige metoder til at sprede deres frø vidt omkring. Der er især fire vigtige metoder til frøspredning:
      1. I pelsen på dyr
      2. Via dyrs ekskrementer
      3. Med vinden
      4. Med vandet

    Eleverne instrueres i, hvilke af havens planter, der på nuværende tidspunkt kan samles frø fra, og hvordan man gør. Grupperne får udleveret poser og fordeler sig ud i haven og begynder frøindsamlingen. Herefter høster grupperne de sidste grøntsager i deres bede og fordeler høsten mellem gruppens medlemmer.

    Oprydning

    Når alle grupper er færdige med at indsamle frø og høste, samles eleverne igen omkring et bed. Eleverne får besked på at:

    • Hive alle bedpinde op af jorden, børste dem fri for jord og samle dem i kasser.
    • Samle store sten, som evt. ligger i/omkring bedene, og lægge dem i hegnet op til haven.
    • Hive alle planterester op af jorden og bære dem i komposten.

    Grupperne fordeler sig ud i haven og begynder oprydningsarbejdet. 

     

    Kapitel 4 - Historiens opbevaring af grøntsager

    Konservering af grøntsager

    I gamle dage havde man ikke køleskabe eller frysere. Den gang måtte man bearbejde grøntsagerne for at man havde dem hele vinteren. Men hvordan gjorde man det? Begreberne og metoderne er mange:

    • køl (fx kule på marken)
    • tørring
    • saltning
    • røgning
    • eddikesyltning
    • sukkersyltning
    • fermentering
    • lagring

    Og i dag kaster vi os ud i at eddiekesylte rødbeder, så hver elev får sit eget glas med hjem.

     

    Haveformidleren har på forhånd kogt nogle rødbeder, hvis det er muligt, så er det elevernes egne rødbeder.

    Haveformidleren fortæller om de forskellige metoder at konservere grøntsager på og hvad afkommet bliver. Inddrager gerne eleverne i snakken omhandlende historien bag bearbejdningen og grunden til dette. 

    Eleverne bliver inddelt i deres køkkengrupper og en bålmaster bliver udpeget. Der bliver udleveret en opskrift og bålmasteren skal sørge for at en gryde med eddieke og sukker sat over hurtigst muligt.

    Eleverne skærer de forkogte rødbeder i skiver og udvælger de krydderier de vil have i.

    Glasset og låget skal skoldes af en voksen og efterhølgende må man helst ikke røre ved det, andet end på ydersiden. Både fordi det er meget varmt, men også for ikke at komme bakterier ned i klasset igen. 

    Rødbeder og krydderier kommes ned i glasset og den brandvarme eddike-sukkerlage hældes forsigtig over af en voksen, så det dækker alt indhold i glasset. Skrig låget på, sæt navn på glasset og lad det trækker i ca. 7+ dage.

    Alle gryder skølles grunddig, da de nu skal bruges til kartoffelsuppe.


    Kapitel 5 - Efterårssuppe

    Kartoffel-suppe eller hvad haven kan byde på

    Eleverne samles omkring fællesbordet i udekøkkenet. Med udgangspunkt i råvarerne og køkkenudstyret stillet frem på fællesbordet gennemgås og demonstreres fremgangsmåden for dagens opskrift.

    Herefter inddeles klassen i fire køkkengrupper. Grupperne fordeles ved hver deres arbejdsbord og får udleveret opskriften. Fra hver gruppe udvælges en bålansvarlig, som får instruktion, i hvordan man tænder bålet, af skolehaveunderviseren. De øvrige elever går i gang med madlavningen. Lærerne/pædagogerne hjælper, hvor der er behov, og sørger for, at eleverne løbende får taget opvasken. 

    Når alle grupper er færdige med madlavningen og har klaret deres opvask, samles klassen til fælles spisning. Under spisningen tages der en mundtlig evaluering af Haver til Maver-forløbet med eleverne. Efter spisningen klares opvasken af service, og køkkenet ryddes op.

     

    Kapitel 6 - Tak for denne sæson

    Som afslutning på dagen samles eleverne i en rundkreds ved redskabsskurene. Klassen gøres opmærksom på, at de nu har oplevet og selv været en del af grøntsagernes vej fra have til mave, og der samles kort op på, hvad der er sket hen over sæsonen. Der takkes af for denne sæson og tages afsked med klassen.

    Eleverne mindes om at tage deres poser med høst med sig hjem.

     

    Kapitel 7 - Materialer

    Haveafslutning:

    • haveredskaber
    • kasser til bedpinde
    • plasticposer
    • vandfaste tuscher
    • sakse
    • dolke
    • trillebør
    • snor til buketter

    Syltede rødbeder:

    • forkogte rødbeder
    • ylteglas
    • opskrift
    • råvarer (eddike, sukker, krydderier (se opskrift)
    • elkoger


    Efterårssuppe:

    • opskrifter
    • murerbaljer
    • grøntsagsbørster
    • kasse til kompostaffald
    • råvarer (kartofler, porer, jordskokker, persillerødder, porrer, krydderurter, olie, salt, peber)
    • køkkenudstyr (grøntsagsskrællere, knive, skærebrætter, skåle, måleskeer, grydeskeer, gryder, grydelåg, stavblender)
    • båludstyr (optændingsbrænde, brændeknuder, avispapir, tændstikker, evt. briketter, bålhandsker)
    • opvaskeudstyr (håndsæbe, opvaskemiddel, baljer, opvaskebørster, tørrebakker, viskestykker, karklude)
    • service
    • kabelrulle 

     

    Kapitel 8 - Forberedelse og efterbearbejdning

    Nedenfor er oplistet en række idéer til forberedelse og efterbearbejdning af besøg 8 i Skolehaven. Alt afhængig af elevernes faglige niveau, øvrige erfaring osv. vil nogle af opgaverne/aktiviteterne være mest hensigtsmæssige at gennemføre før besøget, andre efter besøget, mens andre igen kan/skal gennemføres både før, under og efter. Til de fleste af opgaverne/aktiviteterne vil det være oplagt at elevernes i større eller mindre grad anvender deres logbøger.

    Se desuden generelle forslag til brug af logbog under 'Besøg 1'.

Book forløb her

Del: