Topbillede Skolelandbruget

For skoler og institutioner

Både daginstitutioner og alle folkeskolens klassetrin er velkomne på Skolelandbruget, hvor formidlingsforløbene skræddersyes ud fra behov og ønsker.

Skolelandbruget er en kommunal besøgsgård, som med udgangspunkt i dyre- og agerbrug tilbyder formidlingsforløb for daginstitutioner og folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling. Forløbene knytter an til hhv. Læreplanstemaerne og Fælles Mål og understøtter i en praksisnær kontekst børnenes udvikling på både det personlige, det sociale og det faglige område. Nogle af de forløb, som i øjeblikket udbydes, er:

 

  • Uld og får

  • Menneskets anatomi i en kanin

  • Insektsafari

  • Bonde for en dag

  • Vild mad

  • Rundt om kaninen

  • Husflid på gården

  • Bier, bestøvning og honning

  • Haver til Maver

 

Punkterne ovenfor er tænkt som afsæt for fælles udvikling, og I er mere end velkomne til at henvende jer med andre idéer eller ønsker.

 

Ud over at tilbyde forløb på gården og i skolehaven i Stavnsholt varetager Skolelandbrugets ansatte også formidlingen på Hjortøgaard. Hjortøgaard ligger lige ved indgangen til Flyvestation Værløse og er et oplagt udgangspunkt for naturformidling og udeskoleundervisning. Hvis I ønsker et forløb, som tager afsæt i lokaliteten omkring Hjortøgaard, så benyt samme bookingformular som ved booking af besøg på gården og i skolehaven.

Læs mere om Hjortøgaard HER.


 
Sidst opdateret 26. februar 2019

» Kontakt

Skolelandbruget

Stavnsholtvej 171
3520 Farum
Tlf.: 7235 8200
E-mail: skolelandbruget@furesoe.dk

Åbningstider:

Man - fre 8.00 - 15.30

Lukket i skoleferier og på helligdage.

 

Download Adobe Reader
Siden refererer til et pdf-dokument. Læsning kræver Adobe Reader.